16. oktober 2021
Venstres forhandlere, Bo Manderup og Karina Fromberg, på vej ind til aftenens budgetforhandlinger på Vordingborg Rådhus. De to repræsentanter gik dog hurtigt den anden vej igen. Foto: J.C. Borre Larsen
Venstres forhandlere, Bo Manderup og Karina Fromberg, på vej ind til aftenens budgetforhandlinger på Vordingborg Rådhus. De to repræsentanter gik dog hurtigt den anden vej igen. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetforlig uden Venstre og DF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetforlig uden Venstre og DF
Vordingborg - 20. september 2021 kl. 19:48
Af J.C. Borre Larsen

10 minutter. Længere tog det ikke, før Venstre og DF forlod mandagens budgetforhandlinger på rådhuset i Vordingborg. Dermed må borgmester Mikael Smed (S) strikke budgetforliget 2022-25 sammen med sin flertalsgruppe, der ud over Socialdemokratiet består af SF, Enhedslisten, Alternativet, Konservative og Radikale Venstre og løsgænger Jesper Berring-Poulsen. Nye Borgerlige var allerede ude af forhandlingerne i sidste uge.

arrow Læs også: Borgmester om budgetforlig: - Vi bruger af opsparingen

Hovedet på sømmet for Venstre og DF var det kommende byggeri af det nye rådhus i Vordingborg. De to partier vil ikke ikke stemme for et budget, hvor der ifølge dem ikke er plads til andre udgifter og investeringer end et nyt rådhus.

Det bliver som bekendt 21,5 millioner kroner dyrere. Her foreslår flertallet at tage pengene fra kassen.

- Venstre kan ikke acceptere et kassetræk for at bygge nyt rådhus, siger Venstres forhandler, Karina Fromberg.

Vordingborg Kommune har ellers for tiden en pæn pengetank, der p.t. rummer 160 millioner kroner.

- Vi har jævnligt tillægsbevillinger, og man kan ikke bare blive ved med at tage af kassen, siger Karina Fromberg og tilføjer:

- Jeg tror ikke, at vi har set den sidste ekstraregning til det nye rådhus.

Ifølge Fromberg sluger rådhusbyggeriet stort set alle muligheder for en udvidelse af anlægsbudgettet.

- Den kommunale økonomi er i forvejen stærkt udfordret med store overskridelser af budgettet på især arbejdsmarkeds- og socialområdet, siger Karina Fromberg.

DF's Marie Hansen er på bølgelængde med Karina Fromberg. Hun tilføjer:

- De (flertallet, red.) kan slet ikke imødekomme mine ønsker til skole- og ældreområdet, og så gik jeg også, siger Marie Hansen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk