

Se billedserie
Branden, der tirsdag morgen udbrød på Lindholm, blev slukket ved otte-tiden, og 8.18 har politiet sendt to efterforskere ud på øen for at efterforske brandårsagen.
Det oplyser vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske.
- Mens branden raser, er stedet at betragte som et fareområde, men efter branden er slukket, kan vi sende vore efterforskere derud, forklarer han.
I hans optik er branden som enhver anden brand, men den får ekstra bevågenhed, fordi der har været forsket i vira hos husdyr på stedet og ikke mindst, fordi øen har været på tale som opholdssted for afviste asylansøgere.
Der blev sendt en virolog med redningsmandskabet, da alarmen lød 2,45 tirsdag morgen, men Kent Edvardsen understreger, at der ikke er nogen grund til at tro, at røgen skulle være farlig.
- Det er et fast set up, når der sker noget på Lindholm, siger vagtchefen.

Branden kunne ses langt væk. Foto: presse-fotos.dk
Der er tre faste indbyggere på Lindholm, som fungerer som bådførere og vægtere.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her