28. januar 2021
Michael Kornbech foran en træstamme, der i det lyse felt ifølge måleinstrumenterne er helt fuld af svamp. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Michael Kornbech foran en træstamme, der i det lyse felt ifølge måleinstrumenterne er helt fuld af svamp. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerinddragelse er nøglen til naturpleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerinddragelse er nøglen til naturpleje
Vordingborg - 05. december 2020 kl. 09:11
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Vordingborg kommune og Danmarks naturfredningsforening er langt fra enige om, hvordan man bedst plejer naturen. Vi har taget en snak med driftsleder Michael Kornbech i kommunen om, hvordan plejen ser ud fra kommunens synsvinkel. Vordingborg kommune har været under massiv kritik for sin iver efter at fælde gamle træer rundt om i kommunen. Især har Danmarks naturfredningsforening (DN) påtalt de mange fældninger og voldsomme beskæringer, som de slet ikke mener har været nødvendige.

Sydsjællands Tidende har derfor forsøgt at sætte de to parter stævne ved nogle af de seneste træfældninger, for på stedet at høre parternes forskellige holdninger og forklaringer. Et sådant møde har Vordingborg kommune dog ikke ønsket at deltage i. I stedet har vi mødt driftsleder i Trafik og Ejendomme, Michael Kornbech, på hans kontor til en snak om kommunens arbejde med naturpleje - særligt træplejen.

Holder øje og registrerer

Vordingborg kommunes aborister holder året rundt øje med kommunens mange træer. De registreres på et kort, hvor farven grøn, gul, rød eller sort indikerer træets tilstand.

- Sort betyder, at nu skal der gøres noget, siger Michael Kornbech og forklarer at sunde træer i øjeblikket ikke er registreret.

Men at der skal gøres noget ved et træ er ikke ensbetydende med en fældning.

- Det kan for eksempel være en reduktion af kronen, forklarer driftslederen.

- Egetræerne er oftest solide og sunde, men ask og kastanje er vanskelige for de kan pludselig være helt ad H til, fortæller Kornbech.

- Vi går kun ud og fælder træer, hvis de udgør en risiko eller har sygdomme. Vi ønsker at bevare dem længst muligt, siger han og forklarer, at der altid bliver lavet en plan for både træfældninger og beskæringer.

- Vi skal kunne forsvare, hvorfor vi gør som vi gør, siger han.

Billede

Et træstub i Kirkeskoven får lov at stå så svampe
og insekter kan leve i og på den. Foto: Mille Holst


Derfor har Vordingborg kommune investeret i forskellige teknologiske måleinstrumenter, der kan registrere, hvordan et træ har det indeni.

Michael Kornbech viser en afskåret træstamme frem, der ligger foran hans kontorvinduer. På stammen er hæftet et ark med målinger over forskellige former for råd, svamp og hule områder.

- Den blå farve indikerer at træet er hult, fortæller Michael Kornbech og peger på et område, som for det blotte øje ser fint og tørt ud.

- Men det er faktisk dér det har det allerværst, mener driftslederen og forklarer, at den del af stammen faktisk er voldsomt angrebet af en bestemt type svamp.

- Jeg kan godt forstå, at folk har holdninger til det, og det skal vi måske være bedre til at kommunikere: At ja, det ser hårdt ud, men når jeg kigger på det som kommune, synes jeg ikke, vi farer hårdt frem, siger han og forklarer, at der er stor forskel på, om et træ står i nærheden af veje og stier og dermed kan være til fare for borgere, eller om det står i en skov.

- Det sjoveste ville være, at vi lavede hensynsafspærringer, og skilte med at der falder grene af. Men det kan vi ikke gøre ved trafikarealer, fortsætter han.

Trods måleredskaberne kan noget komme bag på kommunens folk. De måler nemlig ikke alle træer, men kun dem, man først har beset og vurderet måske har et indre problem. Michael Kornbech giver et eksempel: Kastanjen på ruinterrænet, der væltede tidligere på året.

- Vi har holdt øje og vidste, det var gammelt, men først da det væltede viste det sig, at roden var rådden.

Billede

I revnen ses sortsvamp, som er yderst skadelig
for det levende træ, fortæller Michael Kornbech.
Foto: Mille Holst


Træerne på Voldgade

De gamle kastanjetræer på Voldgade, der for nylig blev fældet og fjernet helt, er eksempler på træer, der fjernes af hensyn til trafiksikkerheden. På flere af stammerne kunne man dog ikke se, at de fejlede noget.

- På mange af træerne på Voldgade lå udfordringen højere oppe i træet; svampe, grenvinkler, der var uheldige, siger Kornbech og fortsætter:

- Nogle træer var vi nødt til at fjerne - det står ikke til diskussion, siger han men fortæller samtidig, at man faktisk også fjernede nogle træer, der ikke fejlede noget.

- Træer, der på den måde har stået op ad hinanden, kan ikke stå alene, siger han og forklarer, at de vil være meget udsatte i blæsevejr, fordi de har været vant til at kunne støtte sig til hinanden.

At man så ikke valgte at lade nogle stammer stå som træruiner til glæde for insekter og svampe forklarer han med, at borgerne ønskede at træerne kom helt væk.

Kommunen spurgte nemlig borgerne til råds, da man først havde besluttet at fælde træerne: Vil I have dem fjernet helt eller skal man lade nogle stammer stå og forfalde? I følge Michael Kornbech valgte borgerne det sidste.

Men hvorfor overhovedet spørge borgerne om dette? Det er de færreste borgere, der ved en masse om insekter og det liv, der kan være i en død eller halvdød træstamme. Man kan således kun forholde sig til, hvad man synes er "pænest".

- Vi er til for borgerne, og vi skal skabe værdi for borgerne. Her giver det værdi for borgerne, mener Michael Kornbech, der dog kun tager borgerne med på råd, når træer er så dårlige, at en fældning ikke kan undgås.

- Vi leverer fagekspertisen. Hvis vi skal gøre noget, og vi kan vælge mellem to scenarier (fjerne helt eller lade stå som træruin, red.); så spørger vi borgerne: Hvad vil I helst?, siger Kornbech og påpeger, at borgerne ikke alle steder ønsker træerne fjernet helt eller græsset klippet kort.

Således lavede man et pilotprojekt i Præstø, hvor man efter aftale med borgerne lod græsset gro højt flere steder.

- Nogle syntes, det var grimt, andre glædede sig over biodiversiteten, fortæller Michael Kornbech og mener, at kunne konstatere, at opmærksomheden på biodiversitet begynder at få rodfæste overalt i samfundet. For ham handler naturpleje meget om, hvad borgerne kunne tænke sig - og så behøver det ikke være ens overalt i kommunen.

- Vi sidder med en proces nu, hvor vi til foråret kan gå ud til borgerne og spørge: Hvordan kunne I godt tænke jer jeres lokalområde?, siger Michael Kornbech og vil her bruge erfaringerne fra pilotptrojektet i Præstø på resten af kommunen. Men han er overbevist om, at der er stor forskel på, hvad folk ønsker, afhængigt af om de har bosat sig kystnært eller i et villakvarter.

Billede

Målingerne vist på papiret viser, hvor en stamme
har svamp eller andre problemer. Det blå felt indikerer
at stammen er hul. Foto: Mille Holst


Problemer med at få lov til at genplante

Vordingborg kommune har en politik om, at plante nye træer, når gamle fældes. Det var også hensigten på Voldgade, men Michael Kornbech tvivler i dag på, at kommunen får lov til at genplante træer netop her.

- De stod på det gamle voldanlæg, så vi må sandsynligvis ikke genplante, siger han, men håber at finde et andet sted i nærheden, hvor der kan sættes nye træer.

Sådan er historien også på Havnevej, hvor kommunen uden Kulturstyrelsens godkendelse fældede nogle træer på hjørnet af Havnevej og Nordhavnsvej. Her var planen blandt andet at nye træer skulle plantes, men selvom Kulturstyrelsen udtalte kritik af kommunens træfældning, får den ikke lov at plante nye træer her.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk