5. juni 2020
En  kvinde i Kalvehave må til lommerne efter at have tabt en sag om byggesagsgebyr for udestue og drivhus. Udestuen på dette billede er et modelfoto. Foto: Arte Glasbyg
En kvinde i Kalvehave må til lommerne efter at have tabt en sag om byggesagsgebyr for udestue og drivhus. Udestuen på dette billede er et modelfoto. Foto: Arte Glasbyg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borger taber sag om byggesagsgebyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borger taber sag om byggesagsgebyr
Vordingborg - 28. marts 2020 kl. 08:23
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skal man betale byggesagsgebyr, når sagen er meget gammel, og kommunen tidligere har sagt i telefonen, at det ikke er nødvendigt?

Det mener en borger på Hjortsøgaardvej i Kalvehave ikke, og da Vordingborg Kommune fastholdt gebyret, klagede hun til Byggeklageenheden, der behandler den slags. Nu er der faldet en afgørelse, og den er faldet ud til kommunens fordel. Dermed skal borgeren betale byggesagsgebyret, som er på 4.300.

Sagen startede i 2013, da borgeren indsendte en ansøgning om lovliggørende byggetilladelse til en udestue på 15 m2, der var opført uden byggetilladelse i 2005.

Kommunen blev under sagens behandling opmærksom på, at der udover udestuen også fandtes et drivhus på ejendommen, som der ikke var søgt om byggetilladelse til.

6. april 2017 gav kommunen en lovliggørende byggetilladelse til udestuen og drivhuset, og borgeren blev opkrævet et byggesagsgebyr. Taksten var efter prisen og fremgangsmåden i 2013.

Borgeren modtog tilladelsen, men ville ikke betale byggesagsgebyret, fordi udestuen havde stået på grunden i 12-13 år. Drivhuset har efter hendes opfattelse været opført i 2004, mens kommunen mener, årstallet er 2009.

Desuden havde hun af den daværende Langebæk Kommune fået oplyst, at det ikke var nødvendigt at søge om byggetilladelse til opførelse af udestuen. Derfor mente hun at være i god tro, da hun undlod at søge om tilladelse.

Men uheldigvis for borgeren er telefonsamtalen ikke blevet journaliseret, og derfor kan Byggeklageenheden ikke lægge den til grund. Enheden fastslår desuden, at kommunen har både ret og pligt til at søge at få både udestuen og drivhuset lovliggjort.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk