3. august 2020
Den skarpt blå borerig er stillet op ved Skovledsvej i Langebæk. Der findes kun en mere af slagsen på Sjælland, meget af arbejdet klares af maskinen.
gallery icon

Se billedserie

Den skarpt blå borerig er stillet op ved Skovledsvej i Langebæk. Der findes kun en mere af slagsen på Sjælland, meget af arbejdet klares af maskinen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boreriggen rager 10 m op og 60 ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boreriggen rager 10 m op og 60 ned
Vordingborg - 24. februar 2017 kl. 20:45
Af Tekst og foto: Poul Poulsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borer de efter olie - eller er de nærmere guldgravere, der samler krystaller op fra skyllevandet?

De arbejder som lidt af hvert, Mohammed Oumaza og Lars Møller Rasmussen. Men chancen for at finde hverken olie eller guld er ikke ret stor.

- Men det sker, at vi finder en forstenet blæksprutte i kridtlaget, lyder det mere realistisk fra Lars Møller Rasmussen.

Han og kollegaen borer dybt ned i den danske undergrund. I en uges tid har de arbejdet i skovtykningen ved Skovledsvej i Langebæk, og i løbet af et par dage, efter at alt udstyret var stillet op og samlet, er de nået ned til godt 60 meters dybde - og det er målet lige her.

Her er der kridt, og ovenover er det et grundvandsmagasin, som boringen skal holde øje med. Via boringen udtages der vandprøver, som analyseres løbende for at give et billede af, hvordan det grundvand, som vi er afhængige af, egentlig har det. Om det bliver forurenet, om det ændrer strømning og om der bliver mere eller mindre af det.

Boringen foregår med vand, som spules ned under tryk, opblandet med en tung lerart, bentonit, som danner en væg i borehullet, og til slut lægges pvc-rør, som i bestemte dybder har filtre til prøveudtagning.

Mohammed Oumaza, oprindeligt geotekniker, men gennem de seneste 22 år boreformand, styrer processen sammen med Lars Møller Rasmussen.

Næsten som guldvaskere i det engang vilde vesten holder de spande under det vand, som strømmer op fra borehullet, og hælder det meste af vandet fra, så tungere stoffer bliver tilbage.

Slammet, som nogle steder er ler, andre steder grus og sand, lægges som boreprøver på en stor flade, tydeligt mærket med borestedet og i hvilken dybde, det er hentet.

Forskellen på prøverne er stor. Det tunge lerslam ligger som en fast pølse, nogle steder skinner granitskærver tydeligt igennem og får prøven til at falde sammen, og andet består af kridt i mere og mindre fast form.

Mohammed Oumaza, som bor i Slagelse, er tilfreds med arbejdet, som snart er færdiggjort i Langebæk, hvorefter de rydder op og bestiller blokvogn til at transportere udstyret et nyt sted hen.

- Men arbejdet er bedst om sommeren, erkender han.

Deres arbejder foregår primært på Sjælland, både for offentlige instanser og for private, der ønsker en boring til drikkevand eller vandingsanlæg.

Radikale og SF vil hæve undervisningspligten fra 10 til 12 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk