8. december 2019
Johannes, Gustav og Claus Hansen er kommet fra Vordingborg for at arbejde på Johannes' bordskåner og Gustavs skål. Foto: Lene C. Egeberg
gallery icon

Se billedserie

Johannes, Gustav og Claus Hansen er kommet fra Vordingborg for at arbejde på Johannes' bordskåner og Gustavs skål. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnehold er fødekæde til husflidsfolket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnehold er fødekæde til husflidsfolket
Vordingborg - 11. november 2019 kl. 05:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Maskinerne brummer, og der hamres og saves, når man træder ind på Køng Husflidsskole en lørdag formiddag - men snak er der ikke så meget af, i hvert fald ikke så det overdøver lyden af værktøj.

Husflidsskolen kører fast med børnehold hver lørdag, og det er næsten altid en populær aktivitet for forældre og børn fra området. Lige for tiden kører man med syv tilmeldte, og langt de fleste dukker op med enten far eller mor på slæb.

Det er blandt andet tilfældet for Johannes og Gustav Larsen, som denne lørdag står dybt koncentreret sammen med far Claus Hansen fra Vordingborg.

- Johannes spørger altid, om vi ikke kan lave nogle ting derhjemme, men jeg har ikke rigtig noget værktøj, og så fandt jeg frem til det her i stedet for, siger Claus Hansen, mens Johannes med tungen lige i munden arbejder på en bordskåner, som mormor og morfar skal have i julegave. De bor i Nakskov, og læser nok ikke Sjællandske, så den detalje har vi fået lov at afsløre.

Gustav står lidt derfra og arbejder på en skål - hvem der skal have den, er ikke besluttet endnu, så det må vi også godt skrive.

Husflidsskolens børnehold finder sted under opsyn af Orla Mortensen, som har været fast ankermand i efterhånden mange år. Sidste år måtte han dog aflyse holdet, da der kun var én tilmelding, men i år er det altså gået opad igen.

Det passer ham fint, for børneholdet fungerer som en god »fødekæde« til husflidsskolens voksenhold, som man får adgang til, når man er fyldt 15 år.

- Vi har voksne medlemmer, som tidligere har gået på børneholdet, så det er jo med til at holde foreningen i gang. Samtidig lærer børnene at bruge hænderne og kommer lidt væk fra telefonen, siger Orla Mortensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk