6. august 2021
For Jesper Berg, som er ny tilflytter, var det blandt andet boligpriserne og naturen, som lokkede ham sydpå.
gallery icon

Se billedserie

For Jesper Berg, som er ny tilflytter, var det blandt andet boligpriserne og naturen, som lokkede ham sydpå.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billige boligpriser lokker tilflyttere til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billige boligpriser lokker tilflyttere til
Vordingborg - 20. juni 2021 kl. 09:12
Af Cathrine Hasager

En prognose fra Danmarks Statistik og Realkredit Danmark viser, at der i Vordingborg Kommune vil være 1592 færre indbyggere i alderen 25-65 år over de næste ti år. Det svarer til en procent på 7,1. Ud af landets 98 kommuner, ligger Vordingborg på en 78. sidste plads i forhold til kommuner med mindst nedgang i procent af indbyggere. Men det negative fremtidsbillede tror Ole Hampenberg Andersen, afdelingschef i Strategi og Kommunikation i kommunen, ikke på. Han påpeger, at kommunen de seneste år har fået flere indbyggere, og at den tendens formodentlig vil fortsætte.

- Grundlæggende har vi flere tilflyttere end fraflyttere, siger Ole Hampenberg Andersen, og tilføjer, at 16,4 procent af fraflytterne flytter tilbage til kommunen, ofte efter endt uddannelse. Det betød blandt andet, at kommunen sidste år blev 93 personer rigere, når man både forholder sig til fraflyttere og tilflyttere.

- Vi er lige nu ved at skrue nogle kampagner sammen, som skal promovere det gode liv ved at flytte til vores kommune, siger Ole Hampenberg Andersen. Her vil kommunen blandt andet fokusere på de ofte lavere boligpriser, den frie, gode natur og jobmuligheder. Og så har kommunen sat en såkaldt fraflytteranalyse i gang, så de kan finde ud af, hvorfor folk flytter herfra, og hvordan man kan holde på beboerene.

Billede

Trods prognose, forventer Ole Hampenberg
Andersen, afdelingschef i Strategi og Kommunikation
i Vordingborg Kommune, at flere flytter hertil.
Foto: Cathrine Hasager 


Billig bolig

Sammenligner man en gennemsnitsfamilie, altså mor, far og to børn i et parcelhus, i Københavnsområdet med en gennemsnitsfamilie i Vordingborg, så har familien 10.000 kroner ekstra til rådighed ved at bo her, blandt andet grundet billige boligpriser, siger Ole Hampenberg Andersen. Han håber på, at mere hjemmearbejde kan betyde, at flere får lyst til at flytte væk fra de travle storbyer til Vordingborg, hvor den lange tur til arbejde får mindre betydning. En af dem, der for nylig er flyttet til Vordingborg Kommune, er Jesper Berg på 53 år. Han har købt et gammelt vandtårn ved Kalvehave, som nu er renoveret til et helårshus.

- Der gik lige præcis 30 sekunder, fra da jeg så huset, til jeg var helt solgt, siger Jesper Berg, der flyttede til Vordingborg Kommune 1. maj.

- En af fordelene, ved at sælge sit hus i Storkøbenhavn og købe et hus på Sydsjælland, er prisen. Her rækker pengene bare længere, siger han. Udover gode boligpriser er det naturen, som har lokket Jesper Berg sydpå.

- Man får skuldrene helt ned, der er meget mere natur og plads, siger han. Selvom jobbet stadig befinder sig i København, som betyder, at Jesper Berg har halvanden time til og fra arbejde, er det hele turen værd.

- I følge af corona arbejder jeg også mere hjemme, så jeg kan i højere grad selv vurdere, hvornår jeg skal arbejde på kontoret i København, og hvornår jeg arbejder hjemmefra, siger han. Planer om at flytte tilbage til storbyen, har han ikke endnu.

- Folk hernede er meget venlige, imødekommende og hjælpsomme, siger Jesper Berg og påpeger, at han knap nok kendte til, hvem der boede over på den anden side af hækken, da han boede i Karlslunde i Storkøbenhavn. Men nu er situationen helt anderledes. Her kommer naboerne selv over for at byde Berg velkommen til området.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk