18. november 2018
Det var i denne ende af krydset Valdemarsgade/Boulevarden, at fodgængerne måtte hoppe op på cykelstien for ikke at blive ramt af bilen. Foto: Claus Vilhelmsen
Det var i denne ende af krydset Valdemarsgade/Boulevarden, at fodgængerne måtte hoppe op på cykelstien for ikke at blive ramt af bilen. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bilist dømt for at drøne mod gående i fodgængerfelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilist dømt for at drøne mod gående i fodgængerfelt
Vordingborg - 18. oktober 2018 kl. 16:21
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre fodgængere gik alt for langsomt over et fodgængerfelt, syntes en bilist, og det fik ham til at sætte farten op og drøne lige imod dem, skriver Sjællandske.

Hændelsen skete i krydset Boulevarden/Valdemarsgade i Vordingborg 9. juli, samme aften som Citybois spillede på Slotstorvet under den årlige festuge.

En 42-årig mand fra Dalmose sad i sin bil sammen med en kollega og i en bil bagved sad endnu en kollega. Lyset skiftede til grønt, men han kunne ikke komme til at køre, for tre personer var på vej over fodgængerfeltet foran ham.

Det hidsede ham sådan op, at han trykkede hornet i bund samtidig med, at han pressede hårdt på speederen, så bilen satte i gang med et kraftigt ryk. Han dirigerede bilen over i den modsatte vejbane, så de tre fodgængere måtte springe for livet og havnede på cykelstien.

Til bilistens uheld holdt en politimand som bil nr. tre, og han så, hvad der skete. Derfor blev manden standset øjeblikkeligt, og sagen havnede i retten.

- Han fik 30 dages betinget fængsel og en ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder. Herefter skal han op til en ny teoriprøve og køreprøve, oplyser anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Malthe Hansen.

- Herudover fik han en bøde på 3.000 kr. for brud på færdselsloven. Det var fordi, han kørte over i den modsatte vejbane, og han dyttede efter dem, siger Malthe Hansen.

Det skriver Sjællandske

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk