28. oktober 2020
Direktør Kristian Hansen glæder sig til at vise nye biler frem i udstillingshallen. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Direktør Kristian Hansen glæder sig til at vise nye biler frem i udstillingshallen. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bilforhandler om nyt center: Det bliver vildt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilforhandler om nyt center: Det bliver vildt
Vordingborg - 14. oktober 2020 kl. 04:56
Af J.C. Borre Larsen

Kristian Hansen står inde i den tomme udstillingshal og kigger ud gennem de store glasruder på Vordingborgvej, hvor bilerne enten triller mod Stensved eller ind i rundkørslen for at komme videre mod Vordingborg eller på motorvejen.

- I de 10 minutter, jeg har stået her, er der kørt flere biler forbi, end der gør en hel dag på Præstegårdsvej, konstaterer direktøren for Henrik Hansen Automobiler A/S, der har hovedsæde i Næstved.

Trafikken og synligheden er de primære årsager til at at Sydsjællands største bilforhandler rykker sin afdeling væk fra den gemte adresse på Præstegårdsvej i Vordingborg og ud i et splinternyt bilcenter i erhvervsområdet ved afkørsel 41.

I sidste uge holdt Henrik Hansen Automobiler rejsegilde, hvor der var sodavand og grillpølser til håndværkerne. Og der er ingen tvivl om, at Kristian Hansen glæder sig til at det nye bilhus står færdigt ved årets udgang..

- Det bliver helt vildt, både for personalet og for kunderne. Vi har kun fået positive tilkendegivelser, siger Kristian Hansen.

Bilsalg skal op

Det nye bilhus bliver på 1500 kvadratmeter, og det er nogenlunde samme størrelse som de nuværende rammer i Vordingborg.

- Vores lokaler på Præstegårdsvej fejler ikke noget, men de er bare umoderne og gammeldags. I det nye bilcenter kan vi vise os mere frem, og vi får mere plads til kunderne, for eksempel med loungeområder, siger Kristian Hansen.

I den store lyse udstillingshal skal de tre bilmærker, Peugeot, Citroen og Opel , vises frem. Kristian Hansen har store forventninger til bilsalget.

- Jeg håber, at vi herude kan sælge 500 nye biler om året. Alt i alt har vi indtil videre solgt 300, siger Kristian Hansen.

Den nye beliggenhed giver håb om at få nye kunder ind i folden.

- Vi vil gerne have fat i mønboerne og pendlerne, siger Kristian Hansen, der generelt glæder sig over udviklingen i erhvervsparken.

- Der er virkeligt sket noget herude. McDonalds er blevet flot. Jeg håber, at der kommer endnu flere virksomheder herude, siger han.

Ja til konkurrenter

»Flere virksomheder« må ifølge Kristian Hansen gerne omfatte andre bilfirmaer.

- Det er fint nok med konkurrence. Det er vi vant til. Jo flere, der kommer herud, desto mere liv bliver der.

Kristian Hansen oplyser, man i november langsomt begynder indflytningen. Den officielle åbning finder sted enten den første eller anden weekend i januar 2021.

Billede

Henrik Hansen Automobilers nye
forretning set fra Vordingborgvej.
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen


Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk