18. september 2021
En af Anders Fachmanns ansatte kørte travløbet i Billund, som han vandt i forrige uge med hesten Apapmand. (Privatfoto)
gallery icon

Se billedserie

En af Anders Fachmanns ansatte kørte travløbet i Billund, som han vandt i forrige uge med hesten Apapmand. (Privatfoto)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedste tid i 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedste tid i 50 år
Vordingborg - 27. juli 2021 kl. 15:45
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Travsporten er presset på Sjælland, men i Ørslev er Anders Fachmann glad. En af de heste, han har opstaldet og træner har netop vundet et stort travløb i Nykøbing Falster og samme hest satte sidste weekend en flot rekord ved et større løb i Jylland.

For enden af Lillevangsvej i Ørslev ligger en gård på 45 tønder land. Jorden er dels udlagt til hestefolde, dels sået med græs, der slås til hø til hestene i sensommeren.

På gården bor og arbejder Anders Fachman Jensen. Han har i øjeblikket 15 heste gående, som han passer og træner for andre. Men det er ikke en hvilken som helst træning, Anders Fachman udøver - og de fleste af hestene er heller ikke hvilke som helst.

I forrige uge vandt en af hestene travløbet Harald Lunds Mindeløb i Nykøbing Falster og i sidste uge vandt samme hest Liga 1 finalen i Billund og satte endda en ny rekord på travbanen, der har eksisteret i 50 år.

Billede

Anders Fachman med den rekordsættende
travhest Apapmand hjemme på folden i Ørslev.
Foto: Mille Holst


- Han satte den hurtigste banetid, der er blevet løbet der nogensinde, fortæller Anders Fachman og oplyser at tiden var 10,8.

Anders forklarer, at det betyder, at hesten har gennemført løbet med en gennemsnitlig hastighed per bane på et minut, ti sekunder og 8 hundrededelssekunder. Den seneste rekord var på 11,6 og blev sat for nogle år siden - af samme hest.

Løbet i Nykøbing Falster kørte Anders Fachman selv, men ofte er det en fra hans stab, der kører travløbene. Således også løbet i Billund.

Betaler sig selv og mere til

Den succesfulde travhest fra Ørslev har det usædvanlige navn Apapmand. Navnet skal udtales på jysk, og er blevet givet af den jyske ejer, der lever af at lægge tagpap på boliger - derfor det noget specielle navn til hesten.

Hingsten går til daglig alene på en af Anders Fachmans folde og som regel på en fold, hvor den kan holde øje med gårdens andre heste. Her hviler Apapmand ud efter travløbene - men det er ikke ensbetydende med at han står stille i sin fold. Han kan lide at bevæge sig og bruger hele arealet i folden. Fra et hjørne kan han se en fold med en flok hopper - dem holder han øje med. Da en hest vrinsker fra et andet sted, spidser han ører og løber så i retning af lyden.

- Han skal lige se, hvad det er, der foregår, siger Anders Fachman og oplyser at Apapmand har indtjent over en million kroner på diverse løb.

- Cirka 1,2, mener jeg. Det er meget godt, synes jeg. Han betaler sig selv rigeligt ind.

En hård branche

Succes avler succes, plejer man at sige.

Fakta
  • Team Fachman arrangerer udstilling og kåring af gotlandsruss-ponyracen på gården på Lillevangsvej 32 i Ørslev lørdag den 31. juli klokken 12. Her er alle interesserede velkomne til at kigge indenfor og se ponyerne, der bruges til ponytrav, ligesom travhesten Apapmand bruges til "storetravet".

- For ti år siden vandt vi over en million kroner på et år. Da kom der nogle ekstra heste ind på den konto, fortæller Anders Fachman, der dog ikke altid direkte kan måle effekten på de gode resultater. Travsporten har det nemlig svært på Sjælland. Fordi flere og flere løb finder sted i Jylland vælger flere og flere hesteejere at få deres heste opstaldet og trænet i Jylland. Dels er der så kortere til løbene for hesten, dels kan de spare nogle penge.

- Det at købe en gård koster mindre i Nordjylland. Derfor kan vi ikke være med på prisen, fortæller Anders Fachman og mener, at det er en ond cirkel for de professionelle sjællandske trænere af travheste.

- Jo flere heste, der er i Jylland, des flere løb bliver der også arrangeret der, forklarer han, men klager dog ikke.

- Generelt set synes jeg det er gået meget godt med det her hesteri, selvom branchen er hård, slutter han.

Billede

Apapmand i front i travløbet Liga 1 Finalen på
travbanen i Billund. (Privatfoto)


Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk