9. august 2020
Elin Nissen, næstformand i Bårse Husholdningsforening, er glad for at kunne støtte Bio Bernhard. Foto. J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Elin Nissen, næstformand i Bårse Husholdningsforening, er glad for at kunne støtte Bio Bernhard. Foto. J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bårse-pigerne smører stadig tykt på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bårse-pigerne smører stadig tykt på
Vordingborg - 12. juli 2020 kl. 12:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der dufter af mad i biografen, jo nærmere man kommer køkkenet i baglokalerne.

Det er lørdag formiddag, og Elin, Lene og Liza er i fuld gang med at lave smørrebrød, som serveres gratis klokken 12 i Bio Bernhard.

Det er en gammel tradition, som Bårse Husholdningsforening, eller Bårse-pigerne, som de muntert bliver kaldt, holder i hævd for 21. år i træk.

- Vi synes, at det er hyggeligt, og så støtter vi samtidig biografen, siger Elin Nissen, mens hun stikker smørkniven ned i en stor bakke Kærgården.

Hvem kan sige nej til gratis smørrebrød? Køen plejer at være lang i Adelgade, og normalt laver Bårse-pigerne 700-800 stykker, som bliver fortæret på et langbord i handelsgaden.

Men den går ikke i år med coronavirus, hvor restriktioner sætter en dæmper for udskejelserne. Derfor laver Bårse-pigerne »kun« lidt over 300 stykker, som skal spises ved opdelte borde.

- Der er ikke så mange folk i byen, og vi mangler nogle turister, siger Elin Nissen.

På den anden side af bordet har Lene Hansen travlt med at gøre sildemadderne klar.

- Sildene er populære, siger Lene Hansen om kryddersildene, der bliver pyntet med rødløg.

Ordningen med gratis smørrebrød kører tre lørdage i træk som en del af »Præstø Sommerliv«.

Den første lørdag, 4. juli, tog det tre kvarter, og så var der udsolgt.

- Det går hurtigt, ler Elin Nissen.

Ude foran ved hovedindgangen gør biografens formand, Anker Rasmussen, sig klar til det rykind, der kommer om halvanden time.

Han lægger ikke skjul på, at han er glad for Bårse-pigerne. Det gratis smørrebrød, som bliver sponseret, skal naturligvis skylles ned, og det giver penge i kassen. Men Anker Rasmussen mærker også coronakrisen.

- De tre lørdage plejer at give 18-20.000 kroner i drikkevarer. Nu skal vi være heldige, hvis vi kommer op på 10.000, siger Anker Rasmussen.

Efter et par timer har Bårse-pigerne smurt fem forskellige slags smørrebrød, som står på fade inde i biografen.

Anker Rasmussen lukker maks. fire personer ind ad gangen, som hver får lov til at vælge fire stykker. Ud over sildene er kartoffelmadderne med mayonnaise, karse og ristet løg et hit. Også denne lørdag er det gratis smørrebrød et tilløbsstykke. Der går ikke lang tid, før fadene er tomme.

Heldigvis smøger Bårse-pigerne for sidste gang denne sommer ærmerne op igen næste lørdag.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk