15. september 2019
Niels Olsen og brugsen i Borre arbejder på en løsning, som måske kan sikre, at den kommende sæsons turister i Klintholm Havn har et sted at købe dagligvarer, selvom det stadig er uvist, om den nedbrændte Skibsprovianten bygges op igen. Arkivfoto: Lene C. Egeberg
Niels Olsen og brugsen i Borre arbejder på en løsning, som måske kan sikre, at den kommende sæsons turister i Klintholm Havn har et sted at købe dagligvarer, selvom det stadig er uvist, om den nedbrændte Skibsprovianten bygges op igen. Arkivfoto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arbejder på redningsplan med pop-up butik på havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejder på redningsplan med pop-up butik på havn
Vordingborg - 16. marts 2019 kl. 05:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da købmanden på Klintholm Havn brændte ned til grunden i september sidste år, betød det, at havnens fastboende fik længere til nærmeste dagligvarebutik, Dagli'Brugsen i Borre.

Men for de mange sejlerturister, som om ikke så lang tid begynder at lægge til i havnen, får den manglende butik langt mere vidtrækkende konsekvenser, for i deres tilfælde er det ikke sådan lige at sætte sig ud i bilen og køre til Borre.

Og mens Klintholm Gods som ejer af den nedbrændte butik stadig er i tænkeboks med hensyn til, hvordan man skal håndtere situationen, cirkulerer der på Østmøn nu forlydender om, at Claus Frydlund Jensen slet ikke ønsker at være købmand i Klintholm Havn igen.

Det er på den baggrund, at Dagli'Brugsen i Borre med købmand Niels Olsen i spidsen nu arbejder på en redningsplan, der skal sikre, at turisterne alligevel får et sted at købe ind den kommende sæson. Dog understreger Niels Olsen, at idéen kun er på tegnebrættet, og at det ikke er sikkert endnu, at den bliver gennemført.

Han vil dog godt skitsere idéen: At åbne en »pop-up« butik i tilknytning til Marina Park på Klintholm Havn, hvor der skal sælges et begrænset udvalg af dagligvarer:

- Sortimentet vil selvfølgelig blive mindre, men det vil være lidt af det hele med mulighed for at bestille andre varer fra dag til dag, siger Niels Olsen.

Men først skal der altså regnes på budgettet, for Niels Olsen lægger ikke skjul på, at det ikke er ren velgørenhed fra hans side:

- Klintholm Havn er en del af vores område, og det er vigtigt for havnen og lokalområdet, at der er nogle indkøbsmuligheder. Men i sidste ende skal vi selvfølgelig også tjene penge på det, siger Niels Olsen.

Købmand Claus Frydlund Jensen fastslår overfor Sjællandske, at Dagli'Brugsens planer om en midlertidig butik ikke kommer i vejen for ham, for han har allerede droppet tanken om at have nogen form for »nødløsning« til den tilstundende sæson. Hvad planerne så er længere fremme i tiden, er han ikke helt afklaret med endnu. Han understreger, at han ikke bliver købmand på Klintholm Havn igen, hvis det kræver, at han selv skal bygge en ny butik, og han har ikke taget stilling til, hvad han vil gøre, hvis andre bygger butikken for ham.

Den del af puslespillet ligger hos Klintholm Gods, der ejede den tidligere butik, men herfra har godsejer Carl Gustav Scavenius heller ikke meget at tilføje, da man endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan man vil gribe situationen an.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk