14. december 2019
Den 41-årige boede på Petersgaard, da han som 14-årig fandt sprængstoffet ved Kulsbjerg. Foto: SJ-Medier
Den 41-årige boede på Petersgaard, da han som 14-årig fandt sprængstoffet ved Kulsbjerg. Foto: SJ-Medier
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anke til landsretten: 41-årig risikerer fire års fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anke til landsretten: 41-årig risikerer fire års fængsel
Vordingborg - 28. november 2019 kl. 12:10
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 41-årig mand, der opbevarede en stor mængde sprængstof i bygninger tilknyttet Petersgaard Gods ved Langebæk mellem Vordingborg og Kalvehave, må hele møllen igennem én gang til, skriver Sjællandske. Byretten gik under minimumsstraffen i sag om opbevaring af sprængstof, men statsadvokaten har anket sagen.

arrow Læs også: Sjælden paragraf giver betinget straf i sag om trotyl på gods

Senioranklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Mariam Khalil var ikke enig i dommer Kim Rasmussen og de to domsmænds afgørelse ved byretten, og hun indstillede sagen til anke.

- Jeg havde bedt om en højere straf, og derfor indstillede jeg til statsadvokaten, at sagen skulle ankes. Det var han enig med mig i, siger Mariam Khalil til Sjællandske.

Ved Retten i Nykøbing Falster fik den 41-årige et års betinget fængsel, hvilket er langt mildere end de to års ubetinget, som er minimumsstraffen for den slags.

Mariam Khalil havde krævet fire års fængsel set i lyset af sagens alvorlige karakter.

Troede på ham

I byretten kom det frem, at manden havde gemt over syv kilo sprængstof i omkring 25 år; først på to loftsrum på godset og siden i en bygning på Blegen i Vintersbølle Skov, som er ejet af godset.

Sprængstoffet består af 35 trotylsprænglegemer, 550 gram plastisk sprængstof, 30 el-kanonslag samt sprængsnor og el-detonatorer. Ifølge sprængstofeksperter svarer det samlet til sprængkraften fra omkring 80 håndgranater.

Den 41-årige fortalte, at han havde fundet sprængstoffet i en grusgrav på forsvarets øvelsesplads i Kulsbjerg.

Det troede dommeren og de to domsmænd på, og derfor tog de en særlig paragraf i anvendelse (§ 83), hvorefter de kunne gå under den normale strafferamme.

Dermed gik de imod flere militærfolk, som vidnede i retten, og som betegnede historien om fundet som meget usandsynlig.

Den 41-årige, som, indtil sprængstoffet blev fundet i 2017, var kaptajn af reserven, er ikke biologisk i familie med nogen på godset.

Tilknytning til gods

Men da han blev smidt ud af sin familie som 14-årig, flyttede han ind, og han betragter godsejerfamilien som sin familie. Han har da også gået i skole med Anne Sophie Iuel, som siden har overtaget godset.

De lærte hinanden at kende, da de gik på en Rudolph Steiner skole, og siden fulgtes de ad på Herlufsholm.

Det skriver Sjællandske

arrow 41-årig militærmand gemte farligt sprængstof i over 25 år
13. november 2019 kl. 13:27 Opdateret: kl. 13:49
arrow Godsejer kendte mistænkt sprængstofmand men sagde intet
13. november 2019 kl. 12:50 Opdateret: kl. 13:03
arrow Mand tiltales for at gemme farligt sprængstof på gods
13. november 2019 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:02

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk