27. oktober 2020
Hvert eneste år bliver vandet presset ind i Vordingborg Nordhavn. Her er det fra 24. oktober 2018. Foto: Claus Vilhelmsen
Hvert eneste år bliver vandet presset ind i Vordingborg Nordhavn. Her er det fra 24. oktober 2018. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alarmen afblæst for Masnedsund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alarmen afblæst for Masnedsund
Vordingborg - 17. oktober 2020 kl. 06:00
Af Claus Vilhelmsen

De seneste oversvømmelser i Vordingborg Nordhavn og Præstø, hvor pumpen måtte tages i brug, aktualiserer en plan for sikring mod oversvømmelser.

Det kunne derfor ligne perfekt timing, når Kystdirektoratet er udkommet med en detaljeret analyse for risikoen for oversvømmelser i Vordingborg By, men det er en tilfældighed.

Analysen er en opfølgning af, at direktoratet i 2018 udpegede Vordingborg som et risikoområde for oversvømmelse. Den detaljerede analyse skal indgå i kommunens udarbejdelse af en risikostyringsplan for byen.

Knap så truende

Den oprindelige udpegning af Vordingborg By tog udgangspunkt i en højvandshændelse på 3,86 meter. Tallet fremkommer ved at tage udgangspunkt i stormfloden i 1872 plus et klimatillæg.

De detaljerede analyser for Vordingborg By giver dog et helt andet risikobillede, hvor den maksimale oversvømmelse vil være 2,92 meter, og dette kun i en begrænset del af området ved Ore og vestkysten af Masnedø. Det udpegede risikoområde er reduceret væsentligt, idet blandt andet hele Masnedsund udgår.

Det viser sig, at Vordingborg By ikke er specielt truet, når der ses på 100-årshændelser. Der er i 100-årshændelserne primært tale om kendte hændelser ved Nordhavnen og den sydlige del af Masnedø frem til 2115. De nyere diger ved Ore og på Masnedø giver en god beskyttelse på længere sigt.

Men selvom det ser knap så truende ud som først antaget, peger Kystdirektoratet på at medtage Masnedsund som et opmærksomhedspunkt, da en oversvømmelse af området (som i dag er sikret til kote 1,9) vil være en betydelig katastrofe. Masnedsund består af mange lavtliggende boliger, hvor husene, hvis katastrofen skulle indtræffe, vil stå under vand i ca. 2 meters højde.

Tidsplan

Kystsikring er ikke noget, der laves fra den ene dag til den anden. En risikostyringsplan er ved at blive udarbejdet i forvaltningen og forventes godkendt i Udvalget for Klima og Miljø i februar 2021. Marts-september skal planen i en seks måneders høring, og herefter skal der følges op på høringssvarene. I september-oktober forventes den at blive vedtaget i udvalget og i Kommunalbestyrelsen, og i oktober 2021 bliver den sendt til Kystdirektoratet.

- Der er ingen konkrete planer endnu til, hvordan vi bedst kan sikre Vordingborg By. Vi har ikke kunnet blive konkrete, inden vi kendte den endelige analyse, siger udvalgsformand Else-Marie Langballe Sørensen (SF).

Sideløbende bliver der et slagsmål mellem staten og kommunerne om, hvem der skal betale for hvad rundt om i landet. Det slagsmål har allerede været i gang i et stykke tid.

Udgifterne må gerne fordeles, så kommunen med den længste kystlinje ikke skal betale mest, siger Else-Marie Langballe Sørensen med slet skjult hentydning til, at Vordingborg Kommune har Danmarks længste kystlinje.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk