22. juni 2021
Vinden tog godt fat i fanerne, da Vordingborg Kaserne på befrielsesdagen i sidste uge mindedes de falde soldater ved en lille højtidelighed. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Vinden tog godt fat i fanerne, da Vordingborg Kaserne på befrielsesdagen i sidste uge mindedes de falde soldater ved en lille højtidelighed. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Æret være deres minde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Æret være deres minde
Vordingborg - 11. maj 2021 kl. 16:02
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

På befrielsesdage onsdag 5. maj afholdt Vordingborg Kaserne en mindehøjtidelighed for de soldater med forbindelse til kasernen, der er faldet i fredens tjeneste gennem tiden.

En række veteraner og soldaterforeninger deltog i ceremonien og var med til at lægge kranse ved mindesmærkerne for de faldne, og efterfølgende gik man i ly i officersmessen og lunede sig med en kop kaffe.

Den 5. maj var nemlig en ualmindelig råkold dag af slagsen og fanebærerne havde deres hyr med at holde de blafrende faner på ret køl i den kraftige vind.

Under selve ceremonien holdt vejret tørt, og garnisonskommandant og oberst Johnny Rahbek Thomsen kunne derfor holde sin mindetale uden at blækket på papiret regnede væk.

- Det er i år 76 år siden, det glædelige budskab lød i radioen, at tyskerne kapitulerede og Danmark var frit, sagde obersten blandt andet i sin tale. Dermed kunne kan heller ikke undgå at komme ind på det 75 års jubilæum, man gerne ville have haft holdt på Vordingborg Kaserne sidste år, men som på grund af den verdensomspændende coronapandemi, måtte aflyses, ligesom den har prægede alt liv på Vordingborg Kaserne det seneste år.

- Vi glæder os til at se en aktiv kaserne igen med foreningsliv, og at mange af vores aktiviteter igen kan gennemføres, lød det blandt andet i talen.

Billede

Oberst Johnny Rahbek Thomsen tog sig tid til
at hilse på de fremmødte. Foto: Mille Holst


Og sidste år har på mange måder været anderledes også på kasernen: I perioder har kasernen været mennesketom, fordi man arbejdede hjemmefra. Operationer har været aflyst og de værnepligtige har måttet se deres værnepligtperiode blive forkortet fra fire til tre måneder.

- Kun strengt nødvendige operationer har været gennemført, sagde obersten.

Men pandemien har også ført arbejdsopgaver med sig. Blandt andet har kasernen stillet mandskab til rådighed for politiet og hjulpet med grænsekontrollen.

En første gang for alt

- Mange har mistet deres liv i kamphandlinger, sagde oberst Johnny Rahbek Thomsen og remsede alles navne og rang op inden de fremmødte holdt et minuts stilhed til ære for de faldne gennem tiden.

Blandt de soldater, man mindedes, var sergent Claus Gamborg, der mistede livet under kamphandlinger i Kroatien den 4. august 1995.

I år er det 26 år siden, og det var første gang, at hans efterladte ikke selv deltog i højtideligheden. Hans enke er ellers hvert eneste år mødt op og har været med til at mindes ægtemanden og soldaten, men ifølge major Henning Østergaard Nielsen rækker kræfterne ikke til det længere.

Udover sergent Claus Damborg lagde soldaterne kranse ved mindesmærkerne for Carsten Busk Andersen, konstabel i det Falsterske fodregiment, faldet den 16. august 1974 på Cypern, kaptajn af reserven A.H. Olstrup, død i trysk koncentrationslejr 18. januar 1945, sergent S.A.J. Andersen, død under et tysk angreb på gardehusarkassernen i Næstved den 29. august 1943, faldne fra 5. regiment: menig C.R. Martinsen ved 14. bataillon, død 7. april 1945, premierløjtnant ved 5. regiments kanonkompagni A. Nielsen, død 28. februar 1945, og kornetelev ved 5. regiments kanonkompagni P. Hagelin, død 9. august 1945, samt sekundløjtnant ved 7. bataillon H.S. Kiersgaard, død 27. december 1944, premierløjtnant ved 19. bataillon S.AA. Larsen, død 18. marts 1944, menig ved 19. bataillon K.O. Jessen, død 8. oktober 1942, menig ved 19. bataillon E.J. Nielsen, død 14. februar 1945, løjtnant af reserven ved 5. regiments stabskompagni K. Skou, død 23. november 1944, og menig ved 5. regiments stabskompagni K.S. Johansen, død 15. april 1945. Desuden blev der lagt en krans ved mindesmærket for de faldne og sårede ved HO-COY/DANBAT-8/UNCRO under kampene ved Dvor og Kostanica i Kroatien 18.-19. september 1995.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk