21. november 2019
Mette Baunbæk sprøjter æbler med »elefanthud«, så de holder sig et par måneder. Alt hvad hun har med, kommer fra egen have, også det pyntegræskar, hun holder i sin højre hånd. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Mette Baunbæk sprøjter æbler med »elefanthud«, så de holder sig et par måneder. Alt hvad hun har med, kommer fra egen have, også det pyntegræskar, hun holder i sin højre hånd. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Æblernes dag har vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Æblernes dag har vokseværk
Vordingborg - 18. oktober 2019 kl. 18:25
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Æblemost, pynt i kranse, madretter, calvados, honning på æbleblomster og meget andet. Idéerne er mange til, hvad æbler som råvare kan bruges til, og det kom for dagen på Æblernes Dag i Stege fredag, skriver sjællandske.

Et af dagens højdepunkter var på det gamle rådhus, hvor lokale æbleentusiaster fortalte om de spændende madretter, de havde lært, hvori æbler indgår.

Møn Museums leder Jeanette Lopez-Zepeda kunne berette om en indisk ret med både auberginer, pærer og æbler. Som hun sagde:

- Den er vegansk, fra før vegansk blev opfundet.

Selv lærte hun retten at kende, da hendes søn var mindre, og han kom i et indisk hjem. En dag blev også forældrene inviteret til middag, og der blev de mødt med overdådige indiske retter. Denne var en af dem.

Jim Falk Hansen kunne på kreativ vis fortælle om, hvordan man laver andebryst med pommeau, og som navnet antyder, er det fransk. Han gjorde en del ud af at fortælle om, hvordan æblerne anvendes ikke kun i retten, men også i den cider eller brændte æbler, man kan drikke til.

Henrik K. Rasmussen gav opskriften til fasanbryster med æbler, svampe og calvados og endelig var Birgit Hemmingsen fremme med en gammel dansk ret: Æbleflæsk med røget spæk.

Men det var ikke mad det hele. På Torvet stod planteskoleejer Lars B. Jensen og fortalte først om podning af træer og dernæst om beskæring.

Han skar de øverste grene af nogle træer, han havde stillet på Torvet og viste også, at det er klogt at skære de grene af, der krydser hinanden.

- Hvornår skal man beskære træerne, spurgte han retorisk og svarede selv:

Nogle beskærer i januar, hvor træerne ikke har så meget saft, mens nogle beskærer de tyndeste grene i løbet af sommeren. Frugtavlerne skærer som regel om vinteren, for der har de tid, sagde han til forsamlingens morskab.

En ville vide, hvor gammelt et træ skal være, før man begynder at beskære det, og svaret var:

- Man kan begynde at beskære efter en tre år. Skærer man af toppen, skyder træet til siderne, og så undgår man, at træet bliver så højt.

Det er sjette gang Æblernes Dag bliver holdt i sin nuværende form. Idéen kom fra Handelstandsforeningen, og det er også den, der står som arrangør. Men det faglige indhold kommer fra Kirsten Rohde, som handelsstandsforeningen formand Tina Olsen kalder »æbleguru«.

Den betegnelse griner Kirsten Rohde lidt af og siger så:

- Jeg har en stor kærlighed til æbler

Hun fortæller, at Handelsstandsforeningen ville lave et æblemarked, men Kirsten Rohde foreslog, at der kom noget faglighed ind i det.

Det skriver Sjællandske

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk