21. oktober 2018
En del af 9.a mødte op ved Kvickly-søen for at fortælle om Hasan, som de gerne vil have tilbage. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

En del af 9.a mødte op ved Kvickly-søen for at fortælle om Hasan, som de gerne vil have tilbage. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 9.a går til kamp mod Hasans udvisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

9.a går til kamp mod Hasans udvisning
Vordingborg - 20. januar 2018 kl. 08:00
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et chok for Hasan Solimans skolekammerater i 9.a, da politiet onsdag troppede op på Iselingeskolen og tog den 16-årige dreng med. To dage efter har de samlet sig så meget, at de har skrevet et nødråb til Sjællandske, for de er dybt bekymrede over deres kammerats skæbne.

Alt, hvad de ved, er, at han er kørt til Sandholmlejren, mens hans sag behandles, og det kan resultere i udvisning til Syrien.

Klassens talsmand Victor Berndsen kan ikke forstå, hvorfor det er nødvendigt at Hasan skal bo i Sandholmlejren.

- Han bor skiftevis hos den ene og den anden storebror, som begge har opholdstilladelse og arbejder i Vordingborg. Han passer sin skole, og det er virkelig gået fremad med at lære dansk. Han spiller fodbold og deltager aktivt sammen med os andre.

- Men hvis han skal være flere måneder i Sandholmlejren, risikerer han at misse eksamen. Den nærmeste skole deroppe er en Røde Kors-skole i Lyngby, hvor han ikke kender nogen, siger Victor.

Martin Stage, en af de andre i klassen tilføjer, at det er uforståeligt, at han skal anbringes sammen med kriminelle og flygtninge, der har krigstraumer.

- Det er mærkeligt, at han pludselig er væk. I det mindste kunne de lade ham blive i klassen, mens hans sag behandles, mener Martin.

De to storebrødre, som arbejder i en detailbutik og et pizzeria i Vordingborg, kom hertil for ca. fire år siden.

Flere af klassekammeraterne giver udtryk for, at brødrene, som nu er 19-20 år, blev sendt afsted først, fordi forældrene var bange for, de skulle blive tvunget til at kæmpe i Syriens hær.

For halvandet år siden tog forældrene og Hasan så også til Danmark efter en tur over Middelhavet.

- Men forældrene tog tilbage til Syrien, fordi Hasans bedstemor er syg. De efterlod Hasan her, lyder det fra flere af klassekammeraterne.

Det er uklart, om forældrene havde fået asyl i Danmark eller var blevet afvist. Men Hasans sag behandles nu særskilt.

Ender det med, at drengen sendes tilbage til Syrien, risikerer han at blive indrulleret i hæren. Nu er han over 15, og dermed kan han få den skæbne, som hans storebrødre undgik.

- Vi håber på at få Hasan tilbage med en opholdstilladelse. Men som det mindste synes vi, at han skal have lov til at gå i skole i Vordingborg, mens de behandler hans sag, siger en af pigerne fra klassen til Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk