20. oktober 2021
Steen Andreasen, Søren Rønløv og Thomas Hoffmann Duvander glæder sig til at møde alle de andre gamle gardere, der kommer til jubilæet. Foto: Mille Holst
Steen Andreasen, Søren Rønløv og Thomas Hoffmann Duvander glæder sig til at møde alle de andre gamle gardere, der kommer til jubilæet. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 75 år med musikken som bærende tema

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

75 år med musikken som bærende tema
Vordingborg - 23. september 2021 kl. 07:58
Af Mille Holstmille.holst@sn.dk

Prins Jørgens Garde fejrer i år 75 års jubilæum. På lørdag sker det med besøg af andre garder og koncerter på Slotstorvet samt stort festfyrværkeri ved DGI-huset. Men allerede fredag mødes gamle gardere til et helt særligt arrangement - kun for dem.

Det er i år 75 år siden Prins Jørgens Garde så dagens lys. Garden er dermed en af landets ældste garder, og det fejres lørdag 25. september med musik fra i alt 10 deltagende korps i Vordingborgs gader.

Det første korps går fra Vordingborg Hallen med kurs mod Slotstorvet klokken 11.08 og herefter sendes de øvrige af sted med tre minutters mellemrum. Det første korps forventer at lande på Slotstorvet omkring klokken 11.30. Herefter er der tale ved borgmester Mikael Smed (S) og dernæst uddeling af årstegn.

Gardens 75 års jubillums
Program for den 25. september:
  • Klokken 11.30-15 er der stort jubilæumsshow på Slotstorvet.
  • Pølser, øl og vand sælges på Slotstorvet, mens gardens ”75 års jubilæumsportvin” kan købes hos Skjold Burne.
  • Byens butikker holder åbent til klokken 14.
  • Stort jubilæumsfyrværkeri klokken 00.00 ved DGI Huset Vordingborg, hvor alle byens borgere er velkomne.


De deltagende garder er:
  • Nykøbing F. Garden
  • Skælskør Marinegarde
  • Slagelse Garden
  • Roskilde Garden
  • Vedbæk Garden
  • Greve Pigegarde
  • Den Kongelige Livgardes Tambourkorps
  • Søværnets Tamburkorps
  • Prins Jørgens Garde samt tidligere PJG gardere

I dagens anledning samles en stor flok af de tidligere gardere gennem 75 år, og går med gennem byen med både et musikkorps og et tambourkorps. De vil af flere omgange spille på Slotstorvet, hvor de sammen med Prins Jørgens Garde blandt andet spiller "Prins Jørgens Gardes 75 års jubilæumsmarch", der er komponeret til lejligheden af gardens tromme- og slagtøjslærer, Søren Rønløv. Marchen indeholder flere forskellige temaer og har blandt andet indarbejdet citater fra eksisterende melodier som blandt andet gardens slowmarch og quickmarch, "En lærke letted" og "Der er et yndigt land".

Om aftenen er der stor jubilæumsfest i DGI Huset for små 400 inviterede gæster; en fest, der kulminerer ved midnatstid i et stort udendørs fyrværkerishow, som byens borgere er velkomne til at komme og opleve.

Fællesskab fortsætter

Blandt de cirka 90 "gamle" gardere, der har meldt deres ankomst til Prins Jørgens Gardes 75 års jubilæum, er Steen Andreasen, Thomas Hoffmann Duvander og Søren Rønløv. De er alle tre i dag også ansat ved garden, hvor de underviser i henholdsvis trombone, eksercits og slagtøj. Søren har undervist siden 1992, mens Steen og Thomas er i gang med henholdsvis deres fjerde og femte år som underviser.

- Vi glæder os vanvittigt, for vi har ikke været samlet i ti år, fortæller Søren Rønløv.

De gamle gardere samles allerede om fredagen, hvor der både er arrangeret festmiddag og masser af mulighed for at spille sammen på kryds og tværs. Planen er nemlig, at de gamle gardere kan stille både et tambourkorps og et musikkorps til lørdagens show på Slotstorvet, og det kræver lige at de øver et par numre sammen dagen inden.

- For nogen er musikken blevet en levevej, for andre er den en vigtig hobby, fortæller Steen Andreasen, der udover musikundervisningen i garden arbejder som folkeskolelærer.

En forfinet holdsport

Såvel Thomas, Steen som Søren kom i sin tid ind i garden mod deres vilje, men de har alle været begejstrede for tiden som garder og både Søren og Thomas har gjort garderlivet til deres arbejde; de er ansat i henholdsvis Livgardens musikkorps og -tambourkorps.

Søren spillede i Prins Jørgens Garden fra 1971-1984.

- Min storebror gik her. Jeg ville ikke i garden, men jeg blev slæbt herned og jeg tudede hele vejen, fortæller han og havde af sin far fået at vide, at han skulle prøve garderlivet i et år.

I dag vil ingen af de tre tidligere gardere være gardertiden foruden, og det er naturligvis især kærligheden til musikken, der binder dem sammen, men ikke kun den.

- Det er hele ungdomskulturen, der er anderledes, mener Steen Andreasen, der var garder i årene 1982-1989.

- For os tre har garden været mere eller mindre en dannelsestur; en musikalsk opdragelsestur. Det tror jeg, vi alle tre forsøger at føre videre. Garden har måske været mere firkantet i gamle dage, men vi forsøger stadig at få de unge til at føle en respekt for det de laver, mener Søren Rønløv og fortsætter:

- Musik er en forfinet holdsport og vi forsøger at modarbejde X-factor syndromet.

Thomas Duvander, der var garder i 1989-1999 og iøvrigt havde Søren Rønløv som underviser, forklarer, at det handler om at tage hånd om helheden og ikke bare den enkeltes musikalske formåen.

- Man er nødt til at få alle med i en samlet enhed. Det er i fællesskabet det lykkes; det er ikke mig-mig-mig, påpeger han.

I garden lærer man således, at man skal dygtiggøre sig, men at man ikke alene kan skabe en god garde; det sker kun i samarbejdet og ved at alle gør deres bedste til at løfte opgaven.

- Musik er det eneste universelle sprog, man har kunnet enes om i verden. Det er ret enestående. Det er noget af det musik kan, mener Søren Rønløv og henviser til, at noder er ens overalt i verden.

Fra session til pigernes indtog

Prins Jørgens Garde er gennem årene gået fra at være en ren drengegarde med session og obligatoriske lægebesøg samt danseundervisning, så man kunne være et godt eksempel på dansegulvet til det årlige bal i Prins Jørgens Garde, til at være en blandet drenge- og pigegarde (siden 2005).

- Jeg tror vi var et foregangseksempel, for Tivoligarden, der var en inkarneret drengegarde, fulgte lige efter, siger Søren Rønløv, der som lærer oplevede, at der kom en anden jargon i garden, da pigerne gjorde deres indtog.

- Der var et andet fokus. Der er nogen i dag der distraheres, siger han med henvisning til amorinerne. Men han understreger som de andre, at han er glad for at pigerne er med i dag.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk