26. maj 2020
Sommerblomsterne, her fra et tidligere år, skal pryde kommunens købstæder. Pressefoto
Sommerblomsterne, her fra et tidligere år, skal pryde kommunens købstæder. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 5000 sommerblomster på vej til købstæderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

5000 sommerblomster på vej til købstæderne
Vordingborg - 19. maj 2020 kl. 09:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et sikkert tegn på, at sommeren er lige om hjørnet er, når Vordingborg Kommune fylder købstæderne med sommerblomster.

I morgen, onsdag 20. maj, bliver blomsterne plantet og kørt til Vordingborg, Præstø, Stege. Også Bårse får glæde af blomsterne.

Årets tema er Vordingborg Kommunes 385 kilometer lange kyststrækning. Derfor indgår farverne blå/lilla, lime/grøn og hvid.

- Havet, havnene og parkerne er en vigtig del af hverdagen, turismen og bosætningen i kommunen. I år er alle vores smukke grønne områder også repræsenteret, og det leder tankerne hen på de nyudsprungne bøgeskove og marker, der omkranser Vordingborg Kommune, siger Michael Larsen, der er udvalgsformand for Plan og Teknik.

Blomsterne skal sprede glæde både blandt kommunens egne borgere, men så sandelig også turisterne.

- Sommerblomsterne er ikke mindst derfor ekstra vigtige i år, hvor de kan være med til at skabe glæde og håb for en hverdag der er forandret for mange, siger Michael Larsen.

Årets sommerblomster er købt i Tappernøje hos grossist Jane Benson. Der er indkøbt næsten 5000 planter, som skal sættes sammen, så alle symbolikkerne samles og matches harmonisk.

Årets blomstervalg er i år: kæmpe jernurt, edderkoppeblomster, snestjerne, sød kartoffel, som er en grøn bladplante, salvie, petunia i tre forskellige farver, en fjerblomst, almindelig jernurt, pragtkerte og en helichrysum petiolare.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk