15. maj 2021
Da det første gang blev meldt ud, at der var fundet et lig i et buskads på Oringe, troede flere, at der var tale om et sted ved den offentlige sti rundt på halvøen, men nu viser det sig, at kvinden blev fundet inde i en rygegård tilknyttet den lukkede afdeling. Arkivfoto: Mie Neel
Da det første gang blev meldt ud, at der var fundet et lig i et buskads på Oringe, troede flere, at der var tale om et sted ved den offentlige sti rundt på halvøen, men nu viser det sig, at kvinden blev fundet inde i en rygegård tilknyttet den lukkede afdeling. Arkivfoto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 39-årig kvinde blev fundet kvalt på lukket afdeling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

39-årig kvinde blev fundet kvalt på lukket afdeling
Opdateret 24. marts 2021 kl. 15:30
Vordingborg - 24. marts 2021 kl. 15:11
Af Lars Christensen

Lige siden en 39-årig kvinde blev fundet dræbt i et buskads på Oringe, har sagen været indhyllet i mystik.

Kvinden blev fundet lørdag 27. februar, men politiet har indtil nu været yderst sparsomme med oplysninger i sagen. Offentligheden har hverken kunnet få at vide, hvor kvinden blev fundet eller hvilken relation hun havde til stedet.

Anklager Charlotte Skovmand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tidligere fastslået, at der ikke var tale om en ansat på stedet, men på grund af politiets undersøgelser kunne hun ikke oplyse, om kvinden var patient på stedet eller besøgende.

arrow Læs også: Drabsmand boede på psykiatrisk hospital

Nu viser det sig dog, at der er tale om en kvindelig patient fra den lukkede afdeling S1, som blev kvalt af en anden patient på afdelingen. Det oplyser TV2 Øst, der er kommet i kontakt med den dræbte kvindes familie.

Kvinden havde kun nået at være indlagt på afdelingen i under to uger, inden hun blev fundet kvalt i en rhododendronbusk i rygegården, der hører til den lukkede afdeling.

Ifølge den dræbte patients journal, som mediet har fået adgang til, blev hun fundet med mærker på halsen svarende til en cykellås, der blev fundet ved siden af kvinden.

En 20-årig mandlig patient er efterfølgende blevet sigtet for drabet, men han nægtede sig skyldig ved grundlovsforhøret.

Ifølge TV2 Øst var manden i sommer 2020 blevet dømt for personfarlig kriminalitet i form af vold og trusler. Den dræbtes familie undrer sig derfor over, hvorfor manden ikke var på en retspsykiatrisk afdeling i stedet for den lukkede afdeling på Oringe.

Det vækker også kritik hos Sind, Landsforeningen for psykisk sundhed. Her er formand Knud Kristensen ked af, at sagen endte i drab.

- Sådan noget må ikke ske på et psykiatrisk hospital. Når man afleverer sine kære der, fordi de har det dårligt, så har man en forventning om, at der bliver passet på dem. Hvis det ikke er tilfældet, så er det noget af det værste, der kan ske, siger formanden til TV2 Øst.

- Vi har en hospitalspsykiatri, som er voldsomt under pres, og hvor der er alt for få pladser. Det er også derfor, man desværre en gang i mellem er nødt til at anbringe retspsykiatriske patienter på almen psykiatriske afdelinger. Vi ved også, at man mange steder også er personalemæssigt pressede, så der ikke er nok ressourcer, siger formanden, der mener, at der skal sættes flere penge af til psykiatrien, blandt andet for at sikre at retspsykiatriske patienter ikke skal indlægges sammen med almene psykiatriske patienter.

Hos Region Sjælland oplyser man, at man endnu ikke kan udtale sig om sagen på grund af den igangværende politisag. Straks efter hændelsen blev der sat gang i en intern undersøgelse, som endnu ikke er færdiggjort.

arrow 20-årig fængslet: Sigtet for drab på kvalt kvinde
28. februar 2021 kl. 14:22 Opdateret: kl. 00:37
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk