28. januar 2020
En 31-årig mand har fået en straksdom ved retten i Nykøbing Falster. Arkivfoto: Claus Vilhelmsen
En 31-årig mand har fået en straksdom ved retten i Nykøbing Falster. Arkivfoto: Claus Vilhelmsen
Foto: Martin Sylvest/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 31-årig får straksdom i stor narko-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

31-årig får straksdom i stor narko-sag
Vordingborg - 10. januar 2020 kl. 17:50
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 31-årig mand har fredag fået en straksdom på 10 måneders fængsel for salg af narko i Vordingborg.

Manden har ikke nogen fast bopæl. Han blev torsdag klokken 10.18 anholdt, mens han opholdte sig hos en beknendt på en adresse på Chr. Richardtsvej i Vordingborg.

Ved et grundlovsforhør fredag morgen erkendte han salget af 80 gram kokain og 2 kilo hash. Ved anholdelsen var han også i besiddelse af et gram MDMA, bedre kendt som flydende ecstasy, til eget forbrug.

Anholdelsen er en direkte udløber af sagen fra Jungshoved, hvor syv personer tilbage i november blev anholdt i Jungshoved IFs tidligere klubhus på Mislehøjvej.

Ifølge politiets oplysninger har den 31-årige mand relation til det narkosalg, der er foregået rundt om i Vordingborg-området, blandt andet på parkeringspladsen på Kildemarksvej ved kollegiet og Tv2 Øst, hvor stofferne blev solgt ved højlys dag.

Den 31-årige slutter sig til en efterhånden lang liste af anholdte i den omfattende Jungshoved Klubhus-sag.

Narko-sagen begyndte 25. november sidste år, hvor syv personer, seks mænd og en kvinde, blev anholdt for salg af ulovlige stoffer ved en stor politiaktion på Jungshoved.

Efterfølgende blev kvinden og tre mænd løsladt, men de er fortsat sigtet i sagen.

De resterende mænd på henholdsvis 25, 25 og 31 år blev varetægtsfængslet frem til 16. december. Deres varetægtsfængsling er sidenhen forlænget til 13. januar.

27. november blev endnu en mand anholdt. Der var tale om en 22-årig mand fra Falster, der blev anholdt og sigtet for at have solgt 100 gram amfetamin og 80 gram kokain. Han er også varetægtsfængslet frem til 13. januar.

10. december bliver en 49-årig mand anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. Ransagningen foregik på baggrund af oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med sagen fra Jungshoved. Manden blev varetægtsfængslet frem til 6. januar.

19. december blev yderligere tre mænd på henholdsvis 22, 24 og 29 år anholdt. Anholdelserne skete to steder på Nordfalster og i Ørslev. To af de tre mænd fik straksdomme på henholdsvis halvandet og to års fængsel, mens den tredje mand blev varetægtsfængslet frem til 16. januar.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk