Mandag fik politiet en anmeldelse om, at der ofte holdt en bil parkeret ved Skoleparken i Vordingborg, og at der som regel lå lightere og rygepapir tilbage, når den kørte igen.
En politipatrulje tjekkede stedet, hvor den nævnte bil holdt parkeret. Der sad en 20-årig mand fra Vordingborg i bilen, og ved nærmere undersøgelse dukkede der i alt 13,9 gram hash op, som var fordelt i mindre kugler.
Den 20-årige blev anholdt klokken 18.52 og sigtet for salg af stoffer, og han blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 20.41.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her