24. september 2021
Selvom 17-årige Roseem Osow kommer fra et område af Syrien, der ligger langt fra Damaskus, frygter hun stadig, at det snart bliver hendes families tur til at blive hjemsendt. Foto: Lars Christensen
Selvom 17-årige Roseem Osow kommer fra et område af Syrien, der ligger langt fra Damaskus, frygter hun stadig, at det snart bliver hendes families tur til at blive hjemsendt. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 17-årige Roseem frygter hjemsendelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

17-årige Roseem frygter hjemsendelse
Vordingborg - 09. maj 2021 kl. 18:12
Af Lars Christensen

- Hvornår bliver det min families tur.

arrow Læs også: Ny lokal protest mod hjemsendelse af syriske flygtninge: - Man kan godt sige fra på en stille måde

Sådan lyder spørgsmålet opgivende fra Roseem Osow. Den 17-årige HTX-elev på ZBC i Vordingborg har i den seneste måneds tid kunne følge med i debatten om hjemsendelsen af syriske flygtninge.

Danmark har besluttet, at syriske flygtninge fra hovedstaden Damaskus og Rif Damaskus-provinsen godt kan vende hjem.

Det betyder, at flere hundrede syrere i Danmark kan få inddraget deres opholdstilladelser. En af dem er den 19-årige gymnasieelev Aya Abu-Daher fra Nyborg, der nu har fået inddraget opholdstilladelsen få måneder før sin studentereksamen.

Det har skabt et ramaskrig i offentligheden, og på ZBC i Vordingborg kan 17-årige Roseem Osow sagtens genkende den store frygt og usikkerhed, som de syriske familier er blevet kastet ud i.

Skolekammerater omkom

Roseem er kurder og kom til Danmark tilbage i 2016, hvor hun sammen med sine forældre og mindre søskende blev familiesammenført med en søster, der var kommet til landet som flygtning et par år tidligere.

- I det område af Syrien, hvor vi boede, var livsvilkårene alt for farlige og belastende til, at vi kunne leve et forholdsvis normalt liv, forklarer Roseem.

Infrastrukturen var ødelagt, ofte var forbindelserne til oplandet brudt sammen samtidig med, at elektricitetsforsyningen svigtede. Vandforsyningen var mangelfuld og mulighederne for, at Roseems forældre kunne passe et job var ikke eksisterende.

- Ofte mærkede vi, hvor tæt på os krigen var. For eksempel da en anbragt bombe eksploderede midt iblandt os under en kurdisk fest med adskillige døde og sårede til følge. Da en bombe en dag under et flyangreb ramte skolen, og nogle af mine skolekammerater omkom, var bægeret ligesom fyldt. Mine forældre var klar over, at vi måtte væk, husker Roseem.

- Da min lillesøster på 10 år sammen med en af mine mors bekendte fik muligheden for at rejse til Danmark for at slutte sig til noget familie heroppe, så blev det adgangsbilletten for os andre, tilføjer den 17-årige gymnasieelev, der sammen med resten af familien blev familiesammenført med søsteren to et halvt år senere.

Mister motivationen

Roseem Osow har fire søskende. En søster, der går i 9. klasse, en lillebror i 4. klasse, en lillesøster i 2. klasse og en bror, der er startet i 0. klasse.

Selv er hun godt på vej til at færdiggøre det første år på HTX. Drømmen er at læse medicin på Københavns Universitet.

- Da jeg påbegyndte min uddannelse, havde jeg ingen forestilling om, at jeg kunne ende i en situation, hvor min tro på en fremtid i Danmark ville komme i fare, fortæller hun.

- Godt nok kommer min familie og jeg fra et område fjernt fra Damaskus, hvor der stadig hersker stor utryghed og fare, men alligevel kan vi ikke lade være med at gå rundt og frygte, hvornår det bliver vores tur, fortæller den 17-årige ZBC-elev.

- Usikkerheden får mig til indimellem at spørge mig selv, hvad det hele skal nytte, hvis jeg midt i mit studium bliver revet ud af det danske samfund og mod min vilje sendt tilbage til Syrien, forklarer Roseem og tilføjer, at usikkerheden påvirker hende meget i hverdagen.

Hvorfor tvinges?

Roseems familie er langt fra den eneste i Vordingborg Kommune, der frygter for fremtiden. Hun kender selv til fem familier, der allerede har fået inddraget deres opholdstilladelser og nu kan se frem til at opholde sig på udrejsecentre.

- Nogen går på gymnasiet, andre er færdige med gymnasiet og er i gang med universitet, fortæller hun.

- Jeg forstår ikke, at man behøver at forcere tilbagesendelsen af os, der i høj grad er i gang med at integrere os. Vi troede, at vi skulle skabe vores fremtid her, fortæller hun.

Fakta om hjemsendelser
  • Den aktuelle debat handler om syrere fra Damaskus-området.
  • Flygtningenævnet vurderer nu, at området ikke længere er præget af »ekstrem generel voldsudøvelse«.
  • Det betyder, at flygtninge fra området kan få inddraget deres opholdstilladelser i Danmark, medmindre de er personligt forfulgte og risikerer for eksempel tortur.
  • Flygtningenævnet skal i den kommende tid vurdere flere hundrede sager.
  • Danmark og Ukraine er de eneste lande i verden, der vurdere at Damaskus-området er sikkert nok til at kunne sende flygtninge hjem.

- For mig er det helt afgørende hver dag at være optimalt forberedt til mine fag på gymnasiet. Fag, jeg har valgt for at kunne læse videre på universitetet. Det vil derfor være noget af en nedtur for mig, hvis jeg sammen med min familie ender med at blive sendt tilbage til Syrien, hvor jeg formentlig vil have svært ved at se mine drømme gå i opfyldelse.

Vil ikke starte forfra

Usikkerheden påvirker også Roseems søskende, hvoraf de yngste har svært ved at huske det kurdiske sprog, fordi de er blevet så vant til at snakke dansk.

- Mine forældre gør også meget for at lære dansk, og min mor har ekstrajob i fritiden, samtidig med at hun uddanner sig på VUC. Min far er også i gang med at tage kurser, forklarer Roseem Osow.

- Mine søskende og jeg passer vores skolegang og føler os rigtig godt tilpas i det danske uddannelsessystem, tilføjer hun.

- Vi har ikke noget tilbage i Syrien. Hvordan kan vi gå tilbage til krigen?, spøger Roseem Osow, der frygter, at familien som så mange andre bliver nødt til at rejse til et andet land for at søge asyl.

- Vi er i gang med uddannelser, vi er i gang med at lære sproget. Hvordan skal vi kunne rejse til et andet land? Så skal vi starte helt forfra, fortæller gymnasieeleven, der også frygter at skulle tilbringe flere år på et udrejsecenter, fordi Danmark endnu ikke har indgået en aftale om hjemsendelse med Assad-styret i Syrien.

- Så vil vi ikke kunne færdiggøre vores uddannelser. Det vil stoppe vores liv, hvis vi skal være der, og vi kan ikke vende tilbage til krigen, fortæller hun.

Roseem Osow håber, at Flygtningenævnet vil genoverveje sin vurdering af sikkerheden i Syrien.

- Jeg troede, at det var os selv, der skulle beslutte, om vi ville vende hjem. Det kunne være om 10-15 år, når det forhåbentligt er blevet bedre. Jeg troede ikke, at vi skulle tvinges til at blive sendt hjem til et land, der stadig er i krig, fortæller hun.

arrow Tesfaye stoler på myndigheders vurdering af Syrien-sikkerhed
05. maj 2021 kl. 13:51 Opdateret: kl. 13:52
arrow Debat: Bum! Lær dansk! Så går det dig godt!
29. april 2021 kl. 14:59 Opdateret: kl. 14:59
arrow Stort fremmøde til protest mod hjemsendelser: - Det var bevægende
28. april 2021 kl. 17:43 Opdateret: kl. 15:44
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk