22. oktober 2021
Nogle af eleverne  i 10.klasse kastede sig med stor iver ud i at afprøve lastbil-simulatoren, mens andre bare havde lyst til at se på. Foto: Henrik Ekberg
gallery icon

Se billedserie

Nogle af eleverne i 10.klasse kastede sig med stor iver ud i at afprøve lastbil-simulatoren, mens andre bare havde lyst til at se på. Foto: Henrik Ekberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 10. klasse-eleverne fik et indblik i chaufførjobbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10. klasse-eleverne fik et indblik i chaufførjobbet
Vordingborg - 21. september 2021 kl. 11:48
Af Henrik Ekberghenrik.ekberg@sn.dk

Nogle elever satte sig nysgerrigt ned foran rattet og den virtuelle vejbane, andre nøjedes bare med interesseret at følge med i, hvordan klassekammeraterne klarede sig som lastbilchauffør.

- Jeg bliver køresyg af bare at se på det, så jeg skal nok ikke være chauffør, lød det fra en af de sidstnævnte.

Transportbranchens specialdesignede roadshow-truck med indbygget lastbil-simulator besøgte i fredags 10. klasserne på Kuskevej i Vordingborg.

Her kunne eleverne i tre af 10. klasserne prøve kræfter med chaufførjobbet og samtidig få viden om mulighederne for en fremtid bag rattet.

- Når vi er ude hos 8. og 9. klasserne kaster de sig hurtigt foran rattet og skærmen. I 10. klasserne er der ofte lidt flere der tøver, måske fordi de er bange for at dumme sig overfor klassekammeraterne, fortæller Heine Schultz er konsulent for Transportens Udviklingsfond, Han stod sammen med en chaufførelev for informationerne til - og instruktionen af eleverne på Kuskevej.

Arrangementet bestod både af et lille foredrag om mulighederne og vilkårene som lastbilchauffør, en film, en quiz og chancen for at prøve sig selv af som chauffør i simulatoren., der skal give et realistisk billede af oplevelsen med en dagligdag bag rattet i en lastbil.

Der var stor interesse for at deltage i quizzen, hvor der var en præmie på højkant, idet efterfølgende blev trukket lod om en powerbank til en af de rigtige besvarelser i hver klasse.

Svarene kunne eleverne lede efter og finde rundt om i og på den lange roadshow-truck

Billede

Nogle af eleverne i 10.klasse kunne godt overveje
en fremtid som chauffør, mens andre har helt andre
planer. Emely Jenny Hansen Skram (tv) hører til de
førstnævnte, mens William Thorenfedlt (th) har planer
om at arbejde med it. Bag ved eleverne ses Heine
Schultz, konsulent for Transportens Udviklingsfond,
der sammen med en chaufførelev stod for instruktionen
af eleverne på Kuskevej. Foto: Henrik Ekberg 


Vil aflive myter

De skulle blandt andet svare på, hvor mange chauffører, Danmark vil få brug for om et år og hvor meget en faglært lastbilchauffør tjener minimum om måneden inklusiv tillæg.

Svaret på det første spørgsmål er 2.500 og på det andet 34.000 kroner.

Heine Schultz var meget optaget af at få aflivet myter om chauffør-branchen, blandt andet den myte, at jobbene overtages af underbetalte folk fra udlandet.

- Når chauffører kører i Danmark, skal de have danske lønninger, understreger han.

700 skoler besøgt

Roadshowet er en del af kampagnen "Job i transport", som 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL (Dansk Industri) og DTL-A (Dansk Erhverv) står bag.

Det landsdækkende roadshow har siden april 2016 besøgt folkeskoler, efterskoler, produktionsskoler og erhvervsskoler over hele landet for at give de unge et indblik i transportbranchen.

Roadshowet har besøgt over 700 skoler rundt om i landet, og mere end 50.000 elever har haft glæde af den specialdesignede lastbil.

Fordoblet tilgang

- Siden kampagnens start har vi oplevet mere end en fordobling af tilgangen til erhvervsuddannelsen som chauffør. Fra 500 om året til 1100, fortæller Heine Schultz.

Baggrunden for roadshowet er, at gennemsnitsalderen i den danske godstransportbranche er høj, så inden for få år vil der opstå mangel på chauffører - selvom tilgangen til uddannelsen er vokset.

Et vigtigt formål i den forbindelse er at bekæmpe det såkaldte uddannelsessnobberi, hvor bestemte uddannelser og jobtyper bliver set som bedre eller mere fine end andre.

Billede

Der var stor interesse i at besvare quizzen med
spørgsmål om livet som chauffør og lastbilbranchen.
Der blev trukket lod om en powerbank blandt de
rigtige svar. Foto: Henrik Ekberg 


Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk