18. september 2021
Agni Doppke Andersen har sammen med ægtefællen Alex drevet Køng Gårdbutik siden 2013, og det haster ikke for dem at finde en ny ejer, men de vil alligevel gerne i gang med at have fundet en afklaring på stedets fremtid.
gallery icon

Se billedserie

Agni Doppke Andersen har sammen med ægtefællen Alex drevet Køng Gårdbutik siden 2013, og det haster ikke for dem at finde en ny ejer, men de vil alligevel gerne i gang med at have fundet en afklaring på stedets fremtid.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Det er jo ikke et sted, man lige sælger på 14 dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Det er jo ikke et sted, man lige sælger på 14 dage
Vordingborg - 29. juli 2021 kl. 05:35
Af Lars Christensen

»Vi har næsten ikke flere sommerblomster tilbage. Nu kan du i stedet købe et helt gartneri«.

Sådan annoncerede Agni og Alex Doppke Andersen til deres kunder, at de har sat den ellers så populære Køng Gårdbutik til salg.

Gårdbutikken, der for nogen år siden fik en Rema 1000 som nærmeste nabo, kører egentlig meget godt, og parret har da heller ikke travlt med at få solgt de 2500 kvadratmeter drivhuse og den knap 26.000 kvadratmeter store grund.

- Men vi er nødt til at tage hul på det. Det er et stort sted, som man ikke bare lige sælger på 14 dage. Det kan måske tage flere år, fortæller Agni Doppka Andersen, der har været glad for de år, som parret har fået i butikken.

- Da vi overtog stedet i 2013, der var vi allerede oppe i årene. Alex var allerede blevet 60 år, så vi tænkte, at vi måske ville være her i fem år. Nu er vi så i gang med niende sæson, og vi har energi nok endnu til flere år, men vi bliver også nødt til at stoppe i tide, fortæller hun.

- Vores værste frygt er, at vi kommer til at sidde inde i huset med vores rollatorer om 10-15 år og se ud på drivhusene, hvor ruderne og smadret og det hele er ved at falde sammen, og vi ikke kan gøre noget ved det, lyder det med alvorlig stemme fra gårdbutikejeren.

Parret har selv mange idéer til, hvad stedet kan bruges til. For dem er det nemlig overhovedet ikke vigtigt, at gårdbutikken bliver ført videre.

- Man kunne rive det hele ned og bygge nogle rækkehuse. Der kunne være 20 rækkehuse på grunden. Der bor jo rigtig mange her i området i huse, der er lige en smule for store til dem, så det kunne være fint med rækkehuse, lyder et af forslagene fra Agni.

- Det er gode, velholdte drivhuse, så man kunne også bibeholde et par stykker af dem og udstykke resten af grunden. Man kunne også sætte en pølsevogn op og lave indendørs servering eller lave loppemarked, lyder det videre fra gårdbutikejeren.

Det var et konkursramt rosengartneri, som parret overtog tilbage i 2013. Stedet havde ikke haft salg til private før, så parret havde et stort arbejde med at få stablet en gårdbutik på benene, men det lykkedes.

- Vi har i den grad haft en kæmpe opbakning og ikke kun fra de lokale. Kunderne kommer helt nede fra Lolland og Falster og fra Præstø og Tappernøje, forklarer Agni.

- Og det er overhovedet ikke blevet dårligere, efter at Rema 1000 er kommet. Vi har fået mange nye kunder, der fortæller os, at de slet ikke havde set butikken, før de kørte ind på parkeringspladsen til Rema, forklarer hun videre.

Agni og Alex fortsætter med at drive gårdbutikken, indtil der er fundet en ny ejer.

- Hvis det er, så må vi jo åbne med sommerblomster igen næste sommer, understreger Agni.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk