21. september 2019
En lille delegation fra Vordingborg var med til høringen og havde sat sig på forreste række. Yderst til venstre er det Knud Larsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre. ved siden af ham er hans partifælde og tidligere folketingsmedlem, Flemming Møller. Jonna Colding Henriksen, der er formand for Vordingborgs lokalråd og til sidst chef for Vordingborgs Udviklingsselskab, Per Brix. Henrik Holmer (S) var med som paneldeltager og sad sammen med politikerne og forskerne og kiggede på den fremmødte forsamling.
En lille delegation fra Vordingborg var med til høringen og havde sat sig på forreste række. Yderst til venstre er det Knud Larsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre. ved siden af ham er hans partifælde og tidligere folketingsmedlem, Flemming Møller. Jonna Colding Henriksen, der er formand for Vordingborgs lokalråd og til sidst chef for Vordingborgs Udviklingsselskab, Per Brix. Henrik Holmer (S) var med som paneldeltager og sad sammen med politikerne og forskerne og kiggede på den fremmødte forsamling.
Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - De svarede jo ikke på spørgsmålene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- De svarede jo ikke på spørgsmålene
Vordingborg - 27. juni 2012 kl. 10:53
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Til den åbne høring om fødevareberedskabet i folketinget, var der mødt en lille delegation fra Vordingborg op. Og så skulle borgmester Henrik Holmer (S) holde et oplæg, hvor han forsøgte at råbe de forskellige interessenter op med, hvad DTUs beslutning betyder for det sydlige Sjælland.

- Rent samfundsøkonomisk kommer det til at koste 35 millioner kroner om året i mistede samfundsindtægter for de fem kommuner, der udgjorde Storstrøms Amt, forklarede borgmesteren til de cirka 100 fremmødte i landstingssalen. Blandt de fremmødte var også formand for udviklingsselskabet, Per Brix, formand for Vordingborg lokalråd, Jonna Colding Henriksen, tidligere folketingsmedlem for Venstre, Flemming Møller og kommunalbestyrelsesmedlem, Knud Larsen (V).

Sidstnævnte stillede flere gange spørgsmål til de to ministre, men efter specielt Morten Østergaard havde vævet en del rundt i et svar på spørgsmålet om, hvem man skal råbe op, hvis man ikke har spørgsmål angående økonomiske hensyn eller forskningsmæssige hensyn, men i stedet lokale hensyn, var han skuffet.

- De svarede jo ikke på spørgsmålene, lød det fra lokalpolitikeren, da der var en kort pause efter spørgerunden.

Borgmester Henrik Holmer var efter høringen heller ikke overrasket, og betragter beslutningen om Lindholm, som værende taget for længst.

- Det, der var mest overraskende i dag, var at ministeren havde en meget klar udmelding om at beredskabet skal fastholdes i Danmark, men at DTU lagde op til, at en væsentlig del af det skulle ligge på Rügen, forklarede Henrik Holmer, som heller heller ikke så overordentligt optimistisk på fødevareministerens udmelding.
arrow Læs også: Hård kronik puster liv i Lindholm-debatten
Ingen klare meldinger
- Ministeren har en klar forventning om, at det skal være i Danmark. Med de argumentationer, der kom frem i dag, kan det jo fortsat ligge på Lindholm, ligesom det kan ligge alle mulige andre steder. Dagen i dag (i går, red.) har ikke givet en melding om, at man fastholder DTU Lindholm, siger borgmesteren, som mener, at beslutningen er taget, uanset hvilke modargumenter, man så skulle komme med. De andre fra Vordingborg-gruppen føler også, at de argumenter, der har været fremme, som siger god for en flytning, var været mangelfulde.

- De har nu fremført deres argumenter, men jeg er ikke enige i dem, siger Knud Larsen, og fremhæver det samfundsøkonomiske aspekt, som Henrik Holmer også fremhævede.

- Der er ingen tvivl om, at de har undersøgt sagen fagligt, men samfundsøkonomisk kan de ikke have undersøgt det, lyder det fra Per Brix, som minder om, at det er en stor virksomhed i Vordingborg Kommune, og mange af de ansatte bor i kommunen, hvilket - hvis DTU lukker på Lindholm - blandt andet betyder, at mange skal pendle dagligt på en i forvejen presset motorvej og efterfølgende vil flytte fra området.

- De er ramt af virusen centralisme, og den tager eksistensgrundlaget fra yderkommunerne, kom det galgenhumoristisk fra Henrik Holmer, som en afslutning på hans oplæg. n
arrow Høring om lukning af Lindholm
26. maj 2012 kl. 09:23 Opdateret: kl. 22:54
arrow DTU Lindholm kan reddes fra politisk side
25. april 2012 kl. 06:19 Opdateret: kl. 14:17
arrow DTU Lindholm lukker endegyldigt
24. april 2012 kl. 05:13 Opdateret: kl. 11:08

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk