19. november 2017
Alternativets partileder, Uffe Elbæk, gæstede Kafé Annén til det sidste af indehaver Ann Buschs række af alternative valgmøder.  Foto: Lars Christensen
Alternativets partileder, Uffe Elbæk, gæstede Kafé Annén til det sidste af indehaver Ann Buschs række af alternative valgmøder. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uffe Elbæk besøgte Ann'en

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uffe Elbæk besøgte Ann'en
Opdateret 11. november 2017 kl. 22:44
Vordingborg KV17 - 11. november 2017 kl. 22:39
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et opgør med hele jobcenter-systemet. Det var et af de gennemgående emner, da Alternativets partileder Uffe Elbæk besøgte den lokale spidskandidat Ann Busch på hendes værtshus Kafé Ann'en.

- Vi vil have kontanthjælp uden modkrav. Vi tror ikke på tvang. Hvis man viser folk ansvarlighed, så svarer de tilbage ved at tage ansvar. Systemet i dag er udtryk for en mangel på respekt overfor borgerne, og medarbejderne kommer under et mærkeligt, mærkeligt pres. De er i klemme mellem borgerne og lovgivningen, forklarede partilederen.

Under spørgerunden blandt værtshusets gæster blev Uffe Elbæk også spurgt ind til det lokale projekt med at bevare den gamle storstrømsbro og benytte den til hotel og konferencecenter.

- Det kan blive et fuldstændig ikonisk projekt, som folk vil komme rejsende for at opleve, fortalte Uffe Elbæk og sammenlignede det med et projekt på Manhatten, hvor et stykke gammel jernbane er blevet til en offentlig park og stor turistattraktion.

- Men det kræver, at du har hele lokalsamfundet med dig. Før end du kan dokumentere det, får du ikke lydhørhed på Christiansborg, forklarede partilederen, der dog er villig til at samle folk fra Alternativet, der kan hjælpe bro-rødderne videre.

Inden arrangementet havde Alternativets partileder været en tur forbi Samlermuseet på Møn og til møde med den unge iværksætter-duo bag Asgaard. Han havde derfor en Asgaard-t-shirt på under arrangementet på værtshuset, hvor han understregede vigtigheden af iværksætteri.

Uffe Elbæks besøg var det sidste af en række alternative valgmøder på værtshuset, hvor Ann Busch løbende har haft besøg af kandidater til det kommende valg.

- Det har fungeret rigtig godt, og mange af politikerne har kunnet få nye vinkler på livet i Vordingborg at arbejde videre med. Mange af de besøgende her ville aldrig komme til et almindeligt vælgermøde, forklarer alternativets spidskandidat.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk