9. august 2020
Johan Rohdes maleri blev erhvervet på Bruun Rasmussens Kunstauktioner. Her overdrager Frederik Bruun Rasmussen værket til Øregaard Museums direktør, Sidsel Maria Søndergaard.
gallery icon

Se billedserie

Johan Rohdes maleri blev erhvervet på Bruun Rasmussens Kunstauktioner. Her overdrager Frederik Bruun Rasmussen værket til Øregaard Museums direktør, Sidsel Maria Søndergaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vigtigt maleri kommer til Øregaards samling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vigtigt maleri kommer til Øregaards samling

Vigtigt værk af kunstneren Johan Rohde kommer til Øregaard Museum

Villabyerne - 16. juli 2020 kl. 09:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endnu et pragtværk har fundet vej til samlingen på Øregaard Museum. Det er kunstneren Johan Rohdes maleri 'Nature morte. Tallerken med æbler' fra ca. 1893, som er erhvervet med støtte fra Øregaard Museums Venner.

Maleriet kan ses på museet sommeren over sammen med andre highlights fra samlingen - og indtil 8. august er der 50 procent rabat på entréen.

"Johan Rohde er relevant for os, fordi han var helt central for nytænkningen i dansk kunst i sin samtid. Samtidig havde han en særlig tilknytning til Øregaards område nord for København. I 1919 flyttede Rohde nemlig ind på Norgesmindevej 16 i Hellerup i et hus, som han selv havde tegnet og indrettet med møbler af eget design. Her blev han boede til sin død i 1935. Derudover samarbejdede han med flere andre kunstnere, som også boede i vores område, blandt andet Mogens Ballin og Georg Jensen. Vi er meget taknemmelige for, at vi med Øregaard Museums Venners hjælp nu får ham repræsenteret i samlingen med så pragtfuldt et værk, der oven i købet er inspireret af fransk kunst ligesom flere andre værker i museets samling," udtaler museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard i en pressemeddelelse.

Mange talenter

I dag er Johan Rohde nok mest kendt for sit sølvdesign for Georg Jensen, hvor han bl.a.stod bag det ikoniske bestik Kongemønster (designet 1915), som stadig er i produktion. Men egentlig var han billedkunstner efter først at have været forbi medicinstudiet.

Med andre ord et multitalent, der sideløbende med sit arbejde med maleri formgav møbelkunst og altså også brugsgenstande i sølv i tråd med tidens nye idéer om at skabe æstetisk sammenhæng mellem kunsten og hverdagslivets ting.

Nok så vigtigt var Johan Rohdes virke som lærer og organisator. Han begyndte på Kunstakademiet i 1881-82, men ligesom flere af de andre studerende fandt han det konservative akademi dybt kedeligt. Derfor tog de initiativ til at skabe en ny og æstetisk frisindet kunstuddannelse kaldet Kunstnernes Frie Studieskoler.

Her underviste P.S. Krøyer og Lauritz Tuxen. Johan Rohdes blev også lærer på skolen og underviste blandt andet Olaf Rude og Edward Weie, der senere var med til at forme det modernistiske gennembrud i dansk maleri.

Det nyerhvervede maleri af Johan Rohde vises i museets havestue indtil 30. august.

I stueetagen vises samtidig fokusudstillingen 'Dansk sølv i dag' med sølvarbejder af 13 nulevende sølvsmede og smykkekunstnere omgivet af highlights fra museets samling.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

KONTAKT OS