16. oktober 2021
Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance har indgået et teknisk valgforbund i Gentofte Kommune ved det kommende kommunalvalg.
Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance har indgået et teknisk valgforbund i Gentofte Kommune ved det kommende kommunalvalg.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre, Radikale og LA går sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre, Radikale og LA går sammen

De tre partier har indgået et teknisk valgforbund ved det kommende kommunalvalg i Gentofte Kommune

Villabyerne - 17. september 2021 kl. 12:44
Af Joachim Christensen

Mens der ved det seneste kommunalvalg i Gentofte Kommune for fire år siden var et bredt, blåt valgforbund med både Liberal Alliance, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, så har de to førstnævnte i år kigget en anden vej.

De er gået sammen med Radikale Venstre i et teknisk valgforbund, der er en måde at sikre sig mod stemmespild, idet overskydende stemmer går til et af de forbundne partier.

De tre partier understreger, at det ikke har indflydelse på, hvem man kan indgå politiske aftaler med.

Villabyerne har talt med de tre partiers lokalformænd om, hvorfor netop de er gået sammen, og hvorfor de eksempelvis ikke ønsker at have Konservative med.

"Vi går ud fra helt almindelig valgmatematik. Små partier har ikke den store fornøjelse af at være i valgforbund med store partier. Så tænkte vi, at det var bedre at samle stemmerne på den borgerlige-liberale front. Vi har ikke spurgt Konservative og er heller ikke blevet spurgt. Det eneste, vi går efter, er at få det bedst mulige valg for os, og vi har ikke nogen særlig mening om, hvem det går ud over," siger Venstres lokale formand, Nils Juhl Andreasen.

"For os er det et teknisk valgforbund, hvor vi prøver at optimere stemmerne. Der er ikke noget politisk motiv i det. Vi har siddet og set på tallene, og hvis vi skal have mandat nummer to, hvor tror vi så, der er størst chance for, at der kommer stemmer i overskud? Det er en helt firkantet analyse," siger formand for Radikale Venstre i Gentofte, Martin Iversen.

"Når du er et parti som os, der er et af de mindre for øjeblikket, så er der en meget lille sandsynlighed for, at vi får stemmer fra Konservative. Og så synes vi også, at det er fint, at der kommer et alternativ til Konservative for Gentofte-borgerne. For os er det et teknisk valgforbund, der siger det, at vi har nok til fælles med Venstre og Radikale Venstre til, at vi er komfortable med, at stemmerne går til et af de to partier, hvis det kommer dertil," siger Carsten Frederiksen, der er lokalformand for Liberal Alliance.

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS