24. juli 2021
Bellevue Strand (foto) og Charlottenlund Fort er som et fluepapir på de varme dage. Men gæster fra andre kommuner, får ifølge Andreas Weidinger (K) Gentoftes borgere til at holde sig væk. Arkivfoto: Kathrine Albrechtsen
gallery icon

Se billedserie

Bellevue Strand (foto) og Charlottenlund Fort er som et fluepapir på de varme dage. Men gæster fra andre kommuner, får ifølge Andreas Weidinger (K) Gentoftes borgere til at holde sig væk. Arkivfoto: Kathrine Albrechtsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: "Vandpiber og høj musik ødelægger vores strande, og det skyldes ikke Gentoftes egne borgere"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Vandpiber og høj musik ødelægger vores strande, og det skyldes ikke Gentoftes egne borgere"

Andreas Weidinger (K) vil begrænse antallet af gæster, der kommer fra andre kommuner til Bellevue Strand og Charlottenlund Fort. Forslaget får hverken opbakning fra de radikale, socialdemokratiet eller Enhedslisten

Villabyerne - 14. juli 2021 kl. 06:32
Af Kathrine Albrechtsen

Når temperaturen stiger bliver Bellevue Strand og Charlottenlund Fort som et fluepapir, hvor folk kommer tilrejsende med enten tog, i bil eller på cykel. At være et populært samlingspunkt vækker ofte lokal stolthed, men ikke hos kommunalbestyrelsesmedlem Andreas Weidinger (K).

arrow Læs også: DEBAT: Meget positivt med Weidingers Bellevue-forslag

"Gentoftes strande bliver befolket af borgere fra alle andre kommuner end vores egen. Vandpiber og høj musik ødelægger vores strande hele sæsonen, og det skyldes ikke Gentoftes egne borgere. Vores strande er i højsæsonen ikke længere et trygt eller rart sted at være. Det er ikke rimeligt, at Gentoftes borgere ikke kan bruge deres egne strande. Det vil klæde borgmestrene syd for København at skabe lige så attraktive rammer for en strandtur for deres egne borgere," siger han.

Men de danske strande og kyster er jo for alle, ikke kun for Gentoftes borgere.

"Vores strande er ikke længere et trygt eller rart sted at være. Det er ikke rimeligt, at Gentoftes borgere ikke kan bruge deres egne strande"

Andreas Weidinger (K)

"Ja strandene er alles, og det ville jo være bedst, hvis alle bare opførte sig ordentligt. Men der drives rovdrift på Gentoftes områder og faciliteter, hvilket rammer beboerne helt urimeligt. Og her tænker jeg på, hvordan der bliver parkeret ulovligt i hele området. Her bør vi indføre gratis beboerlicens for alle Gentofte Kommunes borgere. Folk udefra skal straffes, hvis de parkerer ulovligt, og så skal de betale en dyr parkeringsafgift i området, hvor der er beboerlicens. Det håber jeg gør, at flere bliver væk, så Gentoftes egne borgere igen har lyst til at bruge området i højsæsonen," siger Andreas Weidinger.

Gentoftes borgere er også flittige brugere af strande i Hornbæk og Tisvilde. Bør de så holde sig væk fra deres strande?

"Nej, for på de strande er der en langt bedre opførsel, og kommunen oplever ikke de samme massive problemer, som vi har," siger Andreas Weidinger, som også vil forsøge at få politisk opbakning til at indføre røgfri strand på Bellevue Strand og Charlottenlund Fort.

"Hvis der ikke kommer styr på situationen, må vi i Gentofte tage de midler, som vi har til rådighed i brug for at begrænse antallet af gæster, der ikke bor i kommunen. Hvis det betyder, at vi må bruge ressourcer på flere parkeringsvagter og ekstra personale til at påtale for høj musik og sikre stranden er røgfri, så er pengene givet godt ud," siger han.

Forundring hos de radikale

Kristine Kryger, som er kommunalbestyrelsesmedlem for de radikale, kan ikke genkende det billede af Bellevue Strand, som Andreas Weidinger tegner op.

"Jeg føler mig altid meget velkommen. Bellevue har altid været en strand, som har tiltrukket folk udefra, og de skal blive ved med at føle sig velkomne. Det vil være dejligt med røgfri strande, men så skal du også kunne sanktionere, og jeg synes, at det vil være for voldsomt at indsætte en strandpatrulje til at gå rundt," siger hun.

At Andreas Weidinger taler om parkeringsvagter forundrer Kristine Kryger.

"I fire år har den konservative gruppe ikke ville drøfte parkeringsafgifter i Gentofte Kommune, men sagt, at vi skal tackle det med adfærdsregulering via nudging. Lige nu har vi ansat 1,5 vagt til at dække hele kommunen. Derfor er det med forundring at høre, at Andreas Weidinger nu vil gøre noget ved det. At parkeringssituationen i kommunen er blevet så kaotisk skyldes ikke kun, at folk udefra ikke kan opføre sig ordentligt. Vi har også vores del af skylden. Jeg ser gerne et større antal parkeringsvagter, men jeg går ikke ind for, at folk udefra skal straffes hårdere end folk i Gentofte," siger Kristine Kryger. .

Fremmedfjendsk billede

Kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten, Jeanne Toxværd, var ved at få kaffen i den gale hals, da hun hørte Andreas Weidingers bekymring om, at der ikke var plads til Gentoftes borgere ved Bellevue Strand på grund af vandpiber og høj musik.

"Når Andreas Weidinger specifikt nævner vandpiber, synes jeg, at han skaber et fremmedfjendsk billede, som jeg synes er uhensigtsmæssigt, og tegner et forkert billede af Gentoftes borgere. Vi er åbne over for mennesker fra hele verden og alle kommuner"

Jeanne Toxværd (Enh.)

"Hvis vi tænker tilbage på etableringen af Bellevue Strand, så blev den lavet til københavnere, så de havde et sted at tage hen. Vi kan ikke isolere Gentoftes strande til kun at være for Gentofte-borgere. Det fantastiske ved Bellevue Strand er netop mangfoldigheden, hvor vi alle mødes og ser skrækkelige ud i badetøj. Når Andreas Weidinger specifikt nævner vandpiber, synes jeg, at han skaber et fremmedfjendsk billede, som jeg synes er uhensigtsmæssigt, og tegner et forkert billede af Gentoftes borgere. Vi er åbne over for mennesker fra hele verden og alle kommuner," siger hun.

Jeanne Toxværd støtter heller ikke det konservative forslag om røgfri strand.

"Alle de forbud kommer vi ingen vegne med. Vi har i Danmark fået ændret det at ryge fra noget smart til noget dumt på ganske få år. Så problematikken med at få ryger udenfor, er der ingen grund til at gøre større. Men der skal selvfølgelig ikke smides skodder på stranden," siger hun.

Få folk på cyklerne

Søren Heisel, viceborgmester og kommunalbestyrelsesmedlem for socialdemokraterne, er godt bekendt med vanvittige parkeringer ved Bellevue, grill, der bliver gravet ned i sandet, og som børn brænder sig på, cigaretskodder og pizzabakker, der ikke finder hele vejen til skraldespanden.

Fakta
  • Hver dag inden kl. 8 bliver der ryddet op på Bellevue Strand og Charlottenlund Fort.
  • I sommersæsonen 2020 var udgiften til oprydning per strand på 200.000 kr.
  • Et vagtselskab er hyret til at holde øje med de to strande uden for den officielle åbningstid fra kl. 10-18. Her henstiller de til gæster, hvor de må grille, eller hvis de har skruet for højt op for musikken. Vagtfirmaet er dog ikke til stede om natten.
  • I år er der opsat 'parkering forbudt'- skilte ved den røde midterhelle på Kystvejen. Parkering Gentofte prioriterer kontrollen i området omkring Bellevue Strandpark for at reducere ulovlige og uhensigtsmæssige parkeringer.
  • Sidste år i perioden fra 1. juni - 1. september blev der udskrevet 367 parkeringsafgifter på Bellevuevej samt på den del af Strandvejen, der ligger ved Bellevue
  • Kilde: Gentofte Kommune

"Men det er længe siden, at jeg har hørt, at skrald var et stort problem. Vi reagerede dengang det var, ved at få 30-40 skraldespande opstillet langs stranden. I forhold til parkering, er det en god idé med beboerlicens, men til folk, der bor i området. Det kan tvinge folk, der kommer fra Lyngby og mig fra Vangede til at springe på cyklen i stedet for. Det er lidt for populistisk at sige, at borgere fra Gentofte kan holde kvit og frit, mens Lyngby-borgere på den anden side af vejen ikke kan," siger han.

At indføre røgfri strand er en god idé på papiret, men ligesom Kristine Kryger, kan Søren Heisel også se udfordringer ved, hvem der skal stå for, at det bliver overholdt.

"Man kunne starte med at sætte et skilt op, men folk opdager hurtigt, om der er konsekvens bag ved et forbud. Og så er spørgsmålet om vi vil prioritere, at et personale skal holde øje 24/7 med, om folk ryger. Men når nu vi har indført røgfri skoler i kommunen, vil jeg også gerne kigge nærmere på idéen om røgfrie strande," siger han.

arrow DEBAT: Er konservativ politiker mon ramt af varmen?
22. juli 2021 kl. 12:27 Opdateret: kl. 15:28
arrow Strid om kendt strand: Borgmester afviser partifælles kritik
22. juli 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 15:31
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

KONTAKT OS