20. september 2021
Caroline Skov Johansson og direktør i HB Køge, Per Rud. Foto: HB Køge
Caroline Skov Johansson og direktør i HB Køge, Per Rud. Foto: HB Køge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungt talent skifter til Champions League-hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungt talent skifter til Champions League-hold

U15-spilleren Caroline Skov Johansson har skrevet en 2-årig kontrakt med HB Køge

Villabyerne - 15. september 2021 kl. 13:01
Af Ole Tradsborg

Den nu tidligere GVI-spiller Caroline Skov Johansson har skrevet kontrakt med HB Køge.

Dermed bliver hun en af de yngste spillere, som GVI sender videre til en professionel tilværelse.

"Vi er stolte af, at Caroline er kommet godt videre i et meget spændende projekt i HB Køge, og vi er stolte af, at Caroline har udviklet sig på banerne i Nymosen," lyder det fra klubben.

Fra Caroline Skov Johanssons nye klubs hjemmeside fremgår, at den blot 15-årige midtbanespiller har underskrevet en to-årig kontrakt, og hun bliver dermed den anden ungdomsspiller, der tilknyttes HB Køges ambitiøse pigeprojekt.

Kræfter i både det offensive og defensive spil, blandet med en stor vindermentalitet, er det, som giver Caroline Skov Johansson gode forudsætninger for at udvikle sig yderligere i HB Køge.

Der venter den tidligere GVI'er store oplevelser, hvor hun kommer til at omgås de allerbedste, og for ganske nylig blev det en realitet, at hendes kommende klub HB Køge spillede sig i gruppespillet i Champions League.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS