7. maj 2021
Læge Beatrice Dyring-Andersen fra Herlev Gentofte Hospital har fået en stor bevilling til at forske i hudsygdomme.
Læge Beatrice Dyring-Andersen fra Herlev Gentofte Hospital har fået en stor bevilling til at forske i hudsygdomme.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung forsker modtager stor bevilling til kampen mod hudsygdomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung forsker modtager stor bevilling til kampen mod hudsygdomme

Beatrice Dyring-Andersen, Herlev og Gentofte Hospital, har fået en bevilling på knap 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Hun skal forske i hudsygdomme som psoriasis

Villabyerne - 18. april 2021 kl. 05:31

Hudsygdomme Psoriasis, atopisk dermatitis (børneeksem) og svampeinfektioner er udbredte hudsygdomme, der i høj grad går ud over de ramtes livskvalitet. Med en ny bevilling på næsten 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens pulje for særligt talentfulde kliniske forskere vil læge Beatrice Dyring-Andersen fra afdelingen for Hud- Allergi- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital undersøge, hvordan proteinerne i den syge hud er sammensat.

"Vi vil forsøge at kortlægge proteinernes profil i nogle af de mest udbredte hudsygdomme for at blive klogere på, hvordan sygdommene "fungerer". Det vil give os en bedre forståelse af disse inflammatoriske hudsygdomme og kan potentielt pege os i retning af nye behandlingsmetoder," forklarer Beatrice Dyring-Andersen i en pressemeddelelse fra hospitalet.

Nyt lovende forskningsområde

Forskningen sker ved hjælp af en teknologi kaldet massespektrometri. Med den kan man undersøge tusinder af proteiner ud fra en enkelt prøve.

"Jeg er både utrolig stolt, glad og ikke mindst ydmyg over at modtage bevillingen, som giver mulighed for, at vi i løbet af de næste fem år kan arbejde med dette forskningsområde, der er store forventninger til," siger Beatrice Dyring-Andersen.

Søger efter nye behandlinger
Forskningen er særlig, fordi der bruges nye metoder, som de selv har videreudviklet til hud på at undersøge proteiner, der tidligere ikke har kunnet undersøges i dette omfang.

Håbet er at blive klogere på de inflammatoriske hudsygdomme, der rammer mange mennesker, og at de i forskningen kan være med til at finde nye behandlinger.

"Vi vil gerne karakterisere de forskellige undertyper af sygdomme som psoriasis, børneeksem, nældefeber, osv. Data lægges ud på hjemmesiden https://skin.science, så vi sikrer, at andre forskere kan arbejde videre med de store mængder data, vi genererer. I sidste ende prøver vi at finde nye behandlinger," forklarer Beatrice Dyring-Andersen.

joachr

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

KONTAKT OS