24. oktober 2021
To nye profiler på Gentofte Volleys dameligahold. Sina Mascher (nr. 9) fra Tyskland og rumænske Florina Alexandru (nr. 12), som er kommet fra Brøndby VK. Foto: Gentofte Volley
To nye profiler på Gentofte Volleys dameligahold. Sina Mascher (nr. 9) fra Tyskland og rumænske Florina Alexandru (nr. 12), som er kommet fra Brøndby VK. Foto: Gentofte Volley
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To forstærkninger til volleydamer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To forstærkninger til volleydamer

Gentofte Volleys dameligatrup er blevet forstærket med den tyske centerspiller Sina Mascher og den rumænske spilfordeler Florina Alexandru

Villabyerne - 26. september 2021 kl. 13:16

Gentofte Volleys dameligatrup har fået tilgang af to nye spillere inden sæsonpremieren. Og de to nye spillere udfylder vigtige pladser i truppen, lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.

22-årige Sina Mascher, som oprindelig er fra München, spillede senest for TSV Georgii Allianz Stuttgart. Hun ankom tidligere på året til København for at få en master-uddannelse i biotek.

Det lykkedes Gentofte at tilknytte den ca. 190 cm høje center til holdet trods den hårde konkurrence, hvor fire af de syv hold i ligaen er fra Storkøbenhavn.

Florina Alexandru er fra Rumænien, men ankom til Danmark i juni 2020 for at spille for Brøndby VK. Efter at have spillet sæsonen 2020/21 for Gentoftes konkurrenter på Vestegnen, har hun valgt at spille for Gentofte i den kommende sæson.

Den 27-årige spilfordeler spillede professionelt i tre sæsoner for CSM Bucuresti og var på det rumænske ungdomslandshold til og med sæsonen 2013/14. Så satte skader hendes karriere på pause.

"Efter den lange pause er jeg klar både fysisk og mentalt til at genoptage min karriere. Jeg forventer at spille en vigtig rolle på Gentoftes hold, og jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe holdet til en topplacering i ligaen," lyder det fra Florina Alexandru.

Gentoftes ligadamer spiller premierekamp i VolleyLigaen lørdag den 2. oktober 2021 kl. 13.30, hvor Team Køge kommer på besøg i volleyarenaen i Kildeskovshallen. jbl

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS