22. juni 2021
Den tidligere tv-vært Jette Hill Ludvigsen har åbnet tøjbutikken 'Livsstil' på Strandvejen i Hellerup. Foto: Joachim Christensen
Den tidligere tv-vært Jette Hill Ludvigsen har åbnet tøjbutikken 'Livsstil' på Strandvejen i Hellerup. Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere tv-vært vil samle folk med ny tøjbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere tv-vært vil samle folk med ny tøjbutik

Jette Hill Ludvigsen har store planer for foredrag og hyggelig snak hen over tøjstativerne i sin nye butik på Strandvejen

Villabyerne - 13. maj 2021 kl. 17:23
Af Joachim Christensen

Egentlig besøger Villabyerne Jette Hill Ludvigsen på Strandvejen i Hellerup, fordi hun her netop har åbnet tøjbutikken 'Livsstil' efter at have ligget i Vanløse i 19 år. Men samtalen handler meget lidt om tøj.

arrow Læs også: Kendt ansigt vender tilbage med ny tøjbutik

For den tidligere tv-vært på Kanal 2 har så meget andet i hoved og hænder, som hun også gerne vil fremhæve. Hun har fem biologiske børn, fire plejebørn, en tøjbutik, holder havekoncerter, samarbejder med lokale kunstnere og foredragsholdere i den nye butik og samler penge ind til udsatte børn og unge.

Det sker, at folk mistænker hende for at have flere timer i døgnet end os andre.

"Det hører jeg hele tiden. Men for mig giver det jo overskud at gøre noget, der giver mening, og at gøre noget for andre," siger hun.

Hun og hendes mand blev plejeforældre ved lidt af en impulsiv handling, da en pige fra hendes søns klasse kom ind i forretningen. Hendes historie om et liv på børnehjem rørte hende.

"To dage efter meldte vi os som plejeforældre, og det har været en gave," siger Jette Hill Ludvigsen.

Mylder af liv

Med ni børn plus venner, veninder og kærester rendende ind og ud af hendes hjem, er der et mylder af liv. Det skaber ren livsglæde for hende, og den stemning vil hun på sin vis også gerne skabe i sin nye butik.

Her er en uforpligtende stemning og plads til at sidde ned, og Jette Hill Ludvigsen nyder, når kunderne falder i snak med hinanden på kryds og tværs.

Hun har også store planer om at samle folk til foredrag, temaaftener og hvad folk ellers byder ind med.

"Der er mange, der gerne vil ud med noget. Det kan være om alt mellem himmel og jord. Økonomi, rejser, plejefamilier, stress, gode vine," siger hun.

Og det er ikke kun for kvinder, understreger hun, men for alle, der er interesserede i at åbne sit sind.

De første navne i foredragsrækken tæller Michelle Hviid og Marianne Dinesen, og overskuddet af entréindtægter vil blive doneret til gode formål.

Overvældende start

Flytningen af tøjbutikken fra Vanløse til Hellerup kom efter et længere tilløb. Hun syntes, udviklingen gik den forkerte vej i gaden, hvor hun lå, og hun glæder sig stort over at være kommet til Strandvejen.

"Det har været en overvældende modtagelse. Jeg har fået mange reaktioner fra folk, der er glade og gerne vil have de her mindre tøjbutikker. Jeg er kommet godt fra start, og jeg kan mærke, at folk har savnet at komme ud," siger hun.

Og tøjet, ja, det er danske tøjmærker og til kvinder i alle aldersgrupper og alle typer. 'Livsstil' ligger på Strandvejen 147.

arrow Mette designer smykker til de kongelige: Her åbner hun ny butik
06. maj 2021 kl. 09:17 Opdateret: kl. 16:36
arrow Kendt hobbybutik flytter: Supermarked spøger i kulissen
30. april 2021 kl. 09:18 Opdateret: kl. 13:18
arrow Ny butik er åbnet: Idéen kom i Saharaørkenen
29. april 2021 kl. 12:40 Opdateret: kl. 13:19
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

KONTAKT OS