

Se billedserie
Hør eller læs liderlige historier skrevet af blandt andre Gentofte-borger Elisa Lykke
Syv kendte danske kvinder har sammen skrevet novellesamlingen 'Kvindefantasier', der er otte liderlige fortællinger, der på hver sin måde dyrker lysten, eventyret, det forbudte, det lidenskabelige og det frække.
Igennem otte selvstændige noveller bliver kvinder og mænd forført, knaldet, begæret og udforsket på restauranter, i taxaer, på arbejdet, kaffebaren, hotellet, derhjemme og til forældremødet. Novellerne kan man læse enten som E-bog eller høre som lydbog.
Skribenterne bag de frække ord er caster og PR-agent Elisa Lykke fra Gentofte, skuespillerinde Anne Louise Hassing, komiker Ane Høgsberg, tv-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl, radiovært og journalist Maria Jencel, forfatter, radiovært og sangerinde Sanne Gottlieb samt forfatter og jurist Anne Sofie Allarp.
Om ideen til novellesamlingen fortæller Elisa Lykke:
"Under den første nedlukning i marts 2020 fik også jeg en timeout fra mit elskede arbejde og hverdag, og der blev tid til at tænke nye tanker. Jeg har i mange år haft en idé om at lave en novellesamling fyldt med saftige, seksuelle historier skrevet af modige, virkelige power-kvinder, så da der under nedlukningen var en voldsom stigning i salg af sexlegetøj og søgninger på nettet på 'sexhistorier og erotiske fortællinger', var timingen perfekt, og jeg gik i gang med at samle mit hold, der skulle fyre lidt op under de danske kvinder. Det er mit håb og ønske, at man med disse otte pirrende fortællinger kan blive tændt, skabe sit eget fantasiunivers og måske endda tage sig selv ud på en ny seksuel rejse. Vi har brug for lidt mere erotik og passion på skrift i stedet for den nemme og overfladiske løsning med tre klik på et pornosite," siger altså Elisa Lykke.
Bogen er udgivet på Ekstra Bladets Forlag. Den kan købes hos onlineforhandlere samt streames hos Bookbeat, Chapter, Mofibo, Storytel, Nextory og Saxo. Jk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her