8. juli 2020
Lille Arrendale med de sodede poter. Skaden på øjet er en gammel skade. Og har ikke noget med branden at gøre.
gallery icon

Se billedserie

Lille Arrendale med de sodede poter. Skaden på øjet er en gammel skade. Og har ikke noget med branden at gøre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svedne knurhår og brændte poter: 29 racekatte fik husly hos Dyreværnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svedne knurhår og brændte poter: 29 racekatte fik husly hos Dyreværnet

De mange katte, der blev fundet i huset på Resedavej er nu i Dyreværnets varetægt. Her arbejder dyrlæger med at gennemgå og behandle kattene, så de kan blive klar til adoption

Villabyerne - 26. juni 2020 kl. 09:24
Af Signe Steffensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Det har været nogle ret kaotiske dage, og vi er stadig ved at danne os et overblik over de mange katte, vi har indfanget i forbindelse med branden," fortæller dyrlæge Rikke Christensen-Lee.

arrow Læs også: Skræmte katte fanget i brandtomt

Hun er direktør for Dyreværnet og har selv været med ude at indfange nogle af de mange katte, der boede i huset på Resedavej, hvor der fredag den 12. juni udbrød brand.

Vi går over gårdspladsen mod en lille bygning, der ligger for sig selv. På vejen passerer vi en ansat, der har et kattebur i favnen.

"De bliver undersøgt en for en. Det er et stort arbejde," konstaterer hun.

Det er fredag morgen. Lige knapt en uge efter branden på Resedavej.

Alene det seneste døgn har de fanget yderligere tre katte. I alt er de nu oppe på 29.

Kattene er placeret i store rummelige bure. Rikke Christensen-Lee lukker to af dem op, hvor killingerne befinder sig. De drøner legelystent ud i rummet. Tilsyneladende i fin form. En enkelt af dem hoster lidt.

"Det er typisk her efter en uges tid, at man kan begynde at se, om kattene udvikler lungebetændelse som følge af røgskader i lungerne," fortæller Rikke Christensen-Lee.

"Men heldigvis lader det til, at de fleste af kattene er sluppet heldigt. Enkelte har fået brandsår på poterne og nogle svitset knurhårene," siger hun.

Killingerne klarer sig bedst. De tramper nysgerrigt hen over blokken. De ældre katte er langt mere sky og bange. De har levet hele deres liv som indekatte uden meget social kontakt.

"I første omgang var vi nervøse for, om de ville opføre sig som vildkatte, men det er nogle meget søde dyr," siger Rikke Christensen-Lee.

De mange racekatte er såkaldte Ocicats. En katterace, der er fremavlet i den amerikanske stat Michigan, og derfor har de alle fået navne efter byer i Michigan, så de kan holde styr på dem.

De fire killinger, der lige nu drøner rundt i det lille rum hedder Arrendale, Howell, Hastings og Cadillac.

I takt med, at kattene er bragt ind til Dyreværnet, er de blevet undersøgt af dyrlæger. Foreløbigt har tre af dem været så gamle eller så syge, at det har været nødvendigt at aflive dem.

Generelt har alle kattene brug for behandling.

"Når man har så mange katte, er der et stort smittepres, og det er lang tid siden, at nogen af dem har været tilset af en dyrlæge. En del af de voksne katter har bylder i munden og rådne tænder, der kommer til at kræve flere operationer," siger Rikke Christensen-Lee.

Derfor har Dyreværnet også lagt en video ud, hvor de beder om økonomisk hjælp. For behandlingen af kattene kan let løbe op i over 100.000 kr.

Har stået på i årevis

"I den her type sager er der meget sjældent tale om ond vilje, men der er tale om mennesker, der mister overblikket over deres eget liv, og når man som her har katte og ikke får givet dem p-piller, så bliver fire katte pludselig til mange. Vi ved endnu ikke, om der er katte i blandt, der er med killinger," siger Rikke Christensen-Lee.

Dyreværnet rykker gerne ud, hvis de får en henvendelse om misrøgt af dyr.

"I langt de fleste tilfælde er folk egentlig taknemmelige, når vi tilbyder vores hjælp. Men det sker også. at vi bliver afvist, og så kan vi bede politiet om at gå ind i sagen. I dette tilfælde var ejeren heldigvis indforstået med, at det var det bedste, hvis dyrene blev overdraget til Dyreværnet," siger Rikke Christensen-Lee.

Behandling

Inden kattene kan adopteres, så skal de have:

- vacciner
- ormekur
- øremærkes
- og neutraliseres.

Derudover skal en del også have taget:

- røntgen
- tandudtrækning
- scannes

- og have taget blodprøver.
Man kan støtte foreningen på MobilePay 111421

På besøg hos Dyreværnet
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

KONTAKT OS