Villabyerne har talt med Camilla Arndt, Bent Fabricius-Bjerres enke, og præsenteret hende for Hedda Craners forslag.
"Det er et sympatisk forslag, som vi i familien kun kan glæde os over," siger hun.
Samme reaktion kommer fra Eddie Skoller, Bent Fabricius-Bjerres nære ven gennem mange år, som faktisk bor i et af Bent Fabricius-Bjerres tidligere hjem i Gentofte.
"Det er et meget sympatisk forslag, som jeg som nær ven absolut kan bifalde," siger han.
Villabyerne har naturligvis også præsenteret borgmester Hans Toft (K) for forslaget.
"Hedda Craners forslag er sympatisk, og der er god grund til at ære Bent Fabricius-Bjerre. Hans fantastiske kunstneriske virke med blandt andet de mange melodier er kendt og elsket i Danmark og langt ud over landets grænser. Bent Fabricius-Bjerre var samtidig en aktiv del af vores kommune, og vi hædrede ham tilbage i år 2000 med Gentofte Kommunes Kulturpris," siger borgmesteren. Og tilføjer så:
"Bent Fabricius-Bjerre hører absolut med til gruppen af fremtrædende Gentofte-borgere, som kunne bære et vejnavn. Sammen med ham kunne det også gælde blandt andre A.P. Møller, Mærsk Mc-Kinney Møller, Arne Jacobsen, Poul Henningsen, Poul Reichardt, Bodil Ipsen, Ebbe Munck, Hilmar Baunsgaard, Poul Hartling og tre tidligere borgmestre. Alle disse og mange andre ville kunne overvejes i forbindelse med navngivning af nye veje."
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her