12. april 2021
Sognepræst Hjørdis Kjærgaard, Jens Bache, formand for provstiudvalget i Gentofte Provsti og Peter Birch selv afleverede 150 stillererklæringer på stiftskontoret for få dage siden. Pressefoto
Sognepræst Hjørdis Kjærgaard, Jens Bache, formand for provstiudvalget i Gentofte Provsti og Peter Birch selv afleverede 150 stillererklæringer på stiftskontoret for få dage siden. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor opbakning til bispekandidat i Helsingør Stift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor opbakning til bispekandidat i Helsingør Stift

Der er stor opbakning til Peter Birch som bispekandidat i Helsingør Stift

Opdateret 01. september 2020 kl. 15:23
Villabyerne - 01. september 2020 kl. 15:21

Alt tyder på bred opbakning til provst Peter Birch, når der til efteråret skal vælges ny biskop i Helsingør. Opbakningen gælder også her i Gentofte Provsti, hvor Peter Birch er provst. Peter er desuden sognepræst i Hellerup Kirke.

arrow Læs også: Peter Birch bliver den nye biskop i Helsingør

For at kunne opstille til bispevalget, skal en kandidat have mindst 75 og maksimalt 150 stillere bag sig. Allerede nu tegner der sig et billede af massiv støtte til Peter Birch efter, at hans valggruppe for få dage siden kunne aflevere det maksimale antal indsamlede stillererklæringer til valgbestyrelsen.

"Vi er glade for, at der er meget solid opbakning bag vores kandidat," siger sognepræst Hjørdis Kjærgaard, der sammen med Jens Bache, formand for provstiudvalget i Gentofte Provsti, afleverede 150 stillererklæringer på stiftskontoret forleden.

"Helsingør Stift er landets største stift, og det kræver solid viden om folkekirken og evne til at få samarbejde til at fungere. Og så kræver det en stærk teolog, der kan inspirere præster og menighedsråd i arbejdet med at være kirke. Det mener vi, at Peter Birch kan, og derfor anbefaler vi ham som biskop, når vi skal finde afløseren for Lise-Lotte Rebel", siger Jens Bache.

Glad præst

Peter Birch var også selv til stede, da stillererklæringerne blev afleveret, og han glæder sig over opbakningen:

"Jeg er selvfølgelig meget glad for den solide støtte og er særligt glad for, at det er en bred opbakning fra hele stiftet og fra hele den kirkelige bredde, vi har i Helsingør Stift. At være biskop bygger på tillid og evne til at favne mangfoldigheden, og det vil jeg efter bedste evne forsøge at leve op til, hvis det er mig, der bliver valgt".

Peter Birch glæder sig til at møde sine modkandidater og alle de stemmeberettigede til debatmøder.

"Jeg vil kæmpe for en folkekirke, der har en central placering i samfundet. Det kan kun ske, hvis vi fastholder en lokal forankring i stærke og selvstændige menighedsråd, hvis folkekirken er et godt sted at arbejde, og hvis der er plads til at tænke nyt i forhold til det, der er vores opgave: evangeliets forkyndelse i ord og handling. Et bispevalg giver mulighed for at diskutere folkekirkens nutid og fremtid, og jeg ser frem til at præsentere mine bud."

Den næste biskop i Helsingør Stift afløser den nuværende biskop Lise-Lotte Rebel, der falder for aldersgrænsen og går af 31. januar 2021. Samme dag er der bispevielse i Sct. Olai Kirke, domkirken i Helsingør.

Peter Birch er 58 år gammel og har været præst siden 1990. Han er formand for Provsteforeningen. Han har tidligere været kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad og forlagschef i Bibelselskabet. jk

arrow Ny biskop i Danmarks største stift blev valgt i første runde
13. oktober 2020 kl. 12:30 Opdateret: kl. 12:30
arrow Sæt dig først ind i hvad andre kandidater mener, Morten M.
13. oktober 2020 kl. 09:02 Opdateret: kl. 09:02
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

KONTAKT OS