23. september 2020
Johannes Riis giver her sine bud på en god sommerlæsning.
Johannes Riis giver her sine bud på en god sommerlæsning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerlæsning: Johannes Riis afslører sine personlige favoritter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerlæsning: Johannes Riis afslører sine personlige favoritter
Villabyerne - 11. august 2020 kl. 09:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Har du tre gode bud på sommerferielæsning?

"I ferien skulle man jo gerne have god tid, også til at læse lange, store, tykke romaner, og et godt bud ville være Lev Tolstojs 'Anna Karenina', som med god grund er blevet kaldt for verdens bedste roman, og som for et par år siden udkom i en ny og aldeles fremragende oversættelse af Marie Tetz­laff. Historien om den russiske adelsdame og hendes ulykkelige kærlighedshistorie vil til alle tider gøre varigt indtryk på sin læser.

Har man ikke så megen sammenhængende tid, kan jeg anbefale Johannes V. Jensen. Det er som regel hans roman 'Kongens Fald', man nævner, men hans 'Himmerlandshistorier' er i mindst lige så høj grad et bekendtskab værd. De foregår i en længst svunden tid, de er farverige, umiddelbart spændende og underholdende og fortalt med imponerende sikkerhed og overblik.

Og endelig vil jeg lægge et godt ord ind for Peter Seebergs forfatterskab: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har lige forestået en nyudgivelse af hele værket, og her er nok at tage fat på: fra romaner som 'Fugls føde' til underfundige noveller og ultrakorte tekster i samlinger som 'Dinosaurusens sene eftermiddag', 'Argumenter for benådning' og 'Rejsen til Ribe'."

Hvilken sommerferielæsning husker du stadig?

"Der er mange eksempler, men lad mig nævne den sommer, det må have været den i 2003, da jeg lå ved en pool i Toscana og læste Niels Brunses nyoversættelse af Thomas Manns 'Buddenbrooks'. Det er en af de bøger, jeg har læst flere gange; først, da jeg gik i gymnasiet, anden gang, da jeg skrev opgave om den på universitetet, og nu fik den så en tur på dansk. Det var en stor læseoplevelse. Måske skulle jeg overveje at gentage den?"

Læser du andre bøger om sommeren end normalt?

"Jeg har gjort det til en god vane at læse klassikere i sommerferien. Når man til daglig læser så mange nye manuskripter af vidt forskellig art, har ens litterære modtageapparat godt af at blive justeret ved læsning af bøger, der har tålt tidens tand og bevaret deres appel."

Blå Bog
Johannes Riis blev født 12. januar 1950 på Mors.


Han blev ansat på Gyldendal i 1979, hvor han fra 1994 til 2018 var litterær direktør.


I 2018 trådte Riis tilbage fra sin direktørpost på Gyldendal til en stilling som forlægger samme sted.


Riis har bl.a. været medlem af bestyrelsen for Dansk PEN (1984-1990), Det humanistiske forskningsråd (1994-1996) og Bestyrelsesmedlem i Dansk Litteraturinformationscenter (1995-2000).


I 2010 modtog Johannes Riis Rungstedlund-prisen.
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

KONTAKT OS