8. juli 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommer uden ekstra kilo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommer uden ekstra kilo

Denne uges klumme giver dig et overblik over sommerens kaloriebomber, så du kan komme igennem uden ekstra kilo på kontoen.

Villabyerne - 27. juni 2020 kl. 12:41
Af aut. klinisk diætist Alice Apel Hartvig. Medejer af klinikken www.hartvig-engell.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis du gerne vil feriehygge uden at tage de klassiske 2-5 kg på, er det en god idé, at du vælger de nydelser ud, du holder mest af og lader de andre kalorier blive i skålen eller i glasset.

Holder du utrolig meget af nye kartofler, ja så kan det svare sig at droppe morgenbollen. Eller er du til fri bar på terrassen, ja så er det smart at droppe kartoflen.

Det handler om at give kroppen den perfekte balance af energi, hvis du skal holde vægten.

Kroppens favorit-energi er kulhydrat, og når ferien sætter ind, er det nemt at øge mængden af kulhydrater med morgenbrød, kartoffelmadder, is, alkohol og chips.

Alle de ekstra kulhydrater skal nu forbrændes, og det kan kroppen kun ved, at du bevæger dig mere.

Hvis planen ikke er en aktiv vandreferie, men en afslappende en af slagsen på terrassen, ja så er rådet at holde styr på de mange kulhydrater.

Her får du en oversigt over sommerens mange kulhydrater.

Hvad får du egentlig for 100 kcal:

30 g flutes (svarer til endeskorpen)

½ hjemmebagt bolle
½ pandekage (50 g) (du kan lave dem tynde og få en hel)

1 skive rugbrød (50 g)
2 skiver knækbrød

1 glas juice
20 g chips
30 g slik eller chokolade

60 g is (ca. 1 kugle)
1 flødebolle

120 g kartofler
75 g kogt ris, pasta, bælgfrugter

35 g havregryn el. müsli
250 g mælk, alle slags, også havremælk

250 g jordbær eller andre bær
1 stk. frugt 200 g

175 g koldskål
25 g kammerjunker

220 g sodavand med sukker
1 glas vin (135 g)

Øl (250 g)
Hvordan forbrænder du 100 kcal:

30 min. gåtur
15 min. styrketræning

1 km løb (10 min.)
4 km cykel (15 min.)

Lad os tage et eksempel. Du køber en is hos ismanden med to kugler, vaffel og guf. Det bliver omkring 500 kalorier og betyder at du skal gå 2 ½ timer, før den er forbrændt. Så det kan svare sig at finde et ishus, der ligger et stykke væk.

Har du passeret de 40 år, og bevæger du dig ikke i løbet af dagen, ja, så vil du kunne tåle ca. tre stk kulhydrat pr. dag af de listede kulhydrater ovenfor.

Prøv at kigge på dit daglige indtag af kulhydrater og tæl op. Hvad kommer du mon op på? Du kan så lave et lille regnskab ud over ugen. Du må gerne gemme til weekenden.

Spis dig mæt i det rigtige
Du kan sløve din trang til alle de lækre kulhydrater ved at spise mad, der mætter dig, og som tilfredsstiller din krop uden en masse overflødig energi.

Det handler om at holde dit blodsukker stabilt. Det er det, grøntsager, protein og fedt kan.

Mad,der mætter og stabiliserer for 100 kcal

200 g spidskål (alle slags grøntsager faktisk)

40 g ost, 45+
20 g nødder, også salte mandler

½ avocado
100 g røget laks
100 g kylling, fisk eller andet kød

175 g skyr
1 æg
Du skal altså spise dig mæt i grøntsager, ost, nødder, fisk og kød og drysse med kulhydrater.

Laksesushi
1 portion. Lækker som snack uden kulhydrat.

Det skal du bruge:
40 g røget laks, skåret i skiver

15 g Philadelphia Original eller anden friskost

10 g spidskål (tynde blade) eller salatblade

lidt saltflager
lidt friske urter, fx brøndkarse

lidt friske spirer, fx hvidløgsspirer

1 stk. citronkaviar (kan fx købes hos nemlig.com)

Læg skiver af laks på et stykke bagepapir. Smør skiverne med philadelphia-ost. Læg spidskålsblade ovenpå og smør igen med frisk­osten. Rul lakseskiverne sammen i bagepapiret som en rulle sushi.

Læg rullen på køl mindst 15 min. Kan fryses. Når rullen er kølet ned, er den nemmere at skære i pæne skiver.

Tag rullen ud og fjern forsigtigt bagepapiret. Skær rullen i mindre stykker. Pynt med citronkaviar og krydderurter.

Opskrift er fra bogen 'Grøn Keto'.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

KONTAKT OS