30. marts 2020
Sankt Lukas Stiftelsens første direktør, Søren Bønløkke, takker af efter 5 og et halvt år i direktørstolen. Foto: Jesper Bjørn Larsen
Sankt Lukas Stiftelsens første direktør, Søren Bønløkke, takker af efter 5 og et halvt år i direktørstolen. Foto: Jesper Bjørn Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søren Bønløkke takker af: "Jeg er ikke færdig med at give noget tilbage"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Bønløkke takker af: "Jeg er ikke færdig med at give noget tilbage"

Sankt Lukas Stiftelsen skal have ny direktør, for efter 5½ år på posten går Søren Bønløkke på pension. Manden, der også har 14 år som socialdirektør i Gentofte Kommune på samvittigheden, glæder sig til sit nye liv med tid til familien og kreative sysler. Men holder døren på klem til det frivillige arbejde

Villabyerne - 17. februar 2020 kl. 10:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi danskere skal blive noget længere på arbejdsmarkedet, siger politikerne. Vi må alle gøre en ekstra indsats, hvis vi skal bevare velfærdsstaten, som vi kender den i dag, lyder rationalet.

Så hvad er nu det? Søren Bønløkke, der fylder 60 år den 22. februar, stopper som direktør på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup for - hold nu fast - at gå på pension! Hvad bilder han sig ind?

"Der er to grunde til, at jeg stopper. Jeg har været direktør i 25 år, og jeg mangler den gejst og det overskud, man skal have som leder, hvis man bruger sig selv i stort og småt, som jeg gør. Og så har jeg egentlig altid vidst, at jeg gerne ville noget andet på et tidspunkt. Jeg vil male, jeg har skrevet lidt til skuffen, både digte og en roman, jeg vil læse filosofi, og så er jeg farfar til Aksel på 1½ år. Det skal da ikke kun være farmor, der har glæden af at hente ham," smiler Søren Bønløkke, der kom til stiftelsen efter mange år i det kommunale system.

arrow Læs også: Ny leder på Dyssegårdsskolen: "Vi skal lære vores børn, at det er okay at fejle."

Men går du ikke stik imod tidsånden og politikernes ønsker?

"Tjoe, det kan da godt være. Jeg kan godt forstå, hvis nogle tænker, at det er lidt tidligt, jeg går på pension. Mange her i huset var da også så søde at blive kede af det, da de hørte min beslutning. Men de fleste har respekt for, at jeg har truffet et valg, der går mod strømmen. Jeg er i øvrigt ikke færdig med at give noget tilbage. Vi har over 100 frivillige på Sankt Lukas Stiftelsen, og jeg tænker, at jeg skal give en hånd med på et tidspunkt."

Hvor sikker føler du dig på, at det er den rigtige beslutning at stoppe?

"100 procent. Jeg er og har været rigtig glad for mit arbejde, men det er ikke kun dér, min identitet ligger. Jeg glæder mig til at starte et nyt livsafsnit, hvor andre ting betyder noget. Men jeg kommer til at savne dagligdagen med de mange søde og engagerede mennesker."

Eksisteret i 120 år

Søren Bønløkke var den første direktør i Sankt Lukas Stiftelsens lange historie, da han blev ansat i 2014. Tidligere blev stiftelsen ledet af en forstander med teologisk baggrund og en forstanderinde, der var en af søstrene.

Oprindeligt blev Sankt Lukas Stiftelsen stiftet som et søsterfællesskab af adelsfrøken Isabelle Brockenhuus-Løwenhielm og pastor Vilhelm Kold den 8. maj 1900.

Førstnævnte ville gøre en forskel for de fattige arbejderbørn på Nørrebro og indrettede arbejdsstuer i en lille lejlighed i Elmegade, hvor børnene fik almen undervisning, et solidt måltid mad og løn for at sy, reparere og stoppe.

På den måde fik de både lært håndarbejde og kunne bidrage lidt til den trængte økonomi på hjemmefronten, og mon ikke der samtidig trængte lidt kristendomskundskab ind i de fattige arbejderbørn.

Omstillingsparat

Med årene kom flere opgaver til i stiftelsen, bl.a. en sygeplejeklinik og sygeplejeskole, og søstrene blev sendt ud i landet til tjeneste i blandt andet menighedsplejer, hvilket faktisk var med til at skabe grundlaget for den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje, vi kender i dag.

"Sankt Lukas Stiftelsen har altid været fantastisk omstillingsparat og god til at se behovet for ydelser på social- og sundhedsområdet. Og så rykke på det. Uden at vente på lange rapporter, eller hvad politikerne nu kunne blive enige om," fortæller Søren Bønløkke.

I 1932 flyttede stiftelsen til de nuværende lokaler på Bernstorffsvej, hvor der blev indrettet et hospital, der fik driftsoverenskomst med det offentlige sundhedsvæsen, og en kirke. Da politikerne i det daværende Københavns Amt i 1992 besluttede at lukke hospitalet, besluttede søstrene at åbne Danmarks første hospice.

"I starten var der stor skepsis over for ideen. 'Dødshospitaler er udanske', lød kritikken, så i starten var hospicet fuldstændig afhængig af privat støtte. Men i 2000 blev det lovfæstet, og der kom en aftale om finansiering. De så jo rigtigt dengang på stiftelsen," siger Søren Bønløkke og tilføjer, at der i dag eksisterer 19 hospicer fordelt over landet, der benyttes af ca. 4.500 døende mennesker hvert år.

Bundne opgaver

Da den sidste forstanderinde desværre blev alvorligt syg og døde, besluttede Sankt Lukas Stiftelsen i 2014 at ansætte en direktør, bl.a. fordi der ikke længere kunne rekrutteres en leder fra søsterfællesskabet.

Den sidste søster var kommet til i 1986 - i dag er der 12 tilbage - og det stod klart, at Sankt Lukas Stiftelsen på trods af sine mange aktiviteter havde brug for at nytænke sin ledelsesstruktur.

Præstesønnen Søren Bønløkke, der også er gift med en præst, fik derfor to bundne opgaver som nytiltrådt direktør: Få skabt rammerne for Danmarks første børne- og ungehospice, og find ud af, hvordan vi kan udvikle et nyt bo -og levefællesskab på et kristent grundlag.

Opgaven lød kort fortalt på at tænke stiftelsen ind i fremtiden, og Søren Bønløkke kendte stiftelsen som en god samarbejdspartner fra sine 14 år som socialdirektør i Gentofte Kommune.

I dag må man sige, at hans opdrag er lykkedes. I 2015 åbnede Lukashuset, der tilbyder pleje, omsorg og lindring til børn og unge med en livstruende sygdom og deres familier, og i 2017 åbnede Lukas Fællesskabet, der er tænkt som en moderne videreførelse af det oprindelige søsterfællesskab.

Hertil kommer daginstitutionen Lundegård, plejehjemmet Lindely og endelig et special-krisecenter, der åbnede i 2015.

"Sankt Lukas Stiftelsen skal have cadeau, fordi Stiftelsen altid har været præget af den samme pionerånd. Hvis man tror på noget, så kaster man sig ud i det. Det har altid været stedets dna, og jeg kan mærke, at det har gjort søstrene glade, at vi nu også har Lukashuset. Det slutter på en eller anden måde en cirkel tilbage til fortiden med et tilbud til børn."

Hvad er dit bedste råd til din efterfølger?

"Fornem, hvad det her er for et sted. Og vis respekt for dets ånd og værdier. Hvordan kan vi fastholde de værdier i dag? Hvordan kan vi se mennesket i det, vi møder? Hvordan kan vi vise kærlighed, gå de ekstra skridt? Sankt Lukas Stiftelsen handler grundlæggende om at give noget ekstra af sig selv. Troen på, at alle mennesker har brug for at være en del af et fællesskab. Og husk endelig at række ud, for der er så mange søde og dygtige mennesker, som gerne vil hjælpe."

Gentofte er ikke asocial

Når man spørger Søren Bønløkke til hans 14 år som socialdirektør i Gentofte Kommune, fremhæver han den stærke politiske vilje på socialområdet. Og hvor høj kvaliteten er på ældreområdet.

"Jeg er stolt af at have været med til at forme den ældrepleje, Gentofte Kommune er kendt for. Den måde, vi fik moderniseret og udbygget kommunens plejeboliger. Men jeg er også stolt af den indsats, der blev ydet på handicapområdet, da vi i 2007 hjemtog en masse opgaver i forbindelse med kommunalreformen. For eksempel den måde, vi fik integreret institutionerne på Bank-Mikkelsens Vej og løftet dem i kvalitet," siger han.

Søren Bønløkke, der selv bor i Gentofte, taler varmt om den stærke frivillige indsats i Gentofte.

På dagen for interviewet præsenterer regeringen sit nye udligningeudspil, og selv om det er et alt for politisk ømtåleligt og kontroversielt emne for en embedsmand par excellence som Søren Bønløkke, vil han gerne sætte et par ord på det i hans øjne misforståede billede af Gentofte, der nogle gange præger debatten: som et de riges paradis, hvor folk har nok i sig selv.

"Tag et sted som Netværkshuset. Et fantastisk flot tilbud, hvor flygtninge får hjælp til at integrere sig i samfundet. Der er i det hele taget mange mennesker i Gentofte, der har hjertet på rette sted. Mange frivillige, der giver noget af deres tid for at hjælpe andre. Det er forkert, hvis Gentofte stemples som en asocial kommune, hvor al fokus er på de ressourcestærke. Gentofte Kommune bør få ros for deres kæmpe støtte på handicapområdet. Det er forstemmende at se, at andre kommuner hyrer konsulentfirmaer for at finde besparelser på handicapområdet. Jo flere besparelser, de finder, jo større er belønningen. Det er mildest talt bekymrende overhovedet at tænke en incitamentstruktur ind i så vigtigt et område."

Når Søren Bønløkke fremover sidder i sit sommerhus på Fanø og maler klitterne og Vesterhavet, håber han, at der især er én ting, folk vil huske ham for:

"Som en, der har været med til at tænke Sankt Lukas Stiftelsen ind i fremtiden. Men som samtidig havde stor respekt for stedets kristne værdier og stærke diakonale historie."

Man kan sige farvel til Søren Bønløkke ved en reception på Sankt Lukas Stiftelsen torsdag den 20. februar kl. 14-16. Alle er velkomne.


KONTAKT OS