23. september 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortæl om din bydel: - Vi er så heldige at være fredet for mange fordomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortæl om din bydel: - Vi er så heldige at være fredet for mange fordomme
Villabyerne - 24. juli 2021 kl. 07:56
Af Fortalt til Kathrine Albrechtsen

Marianne Bugge Zederkof, 48 år, direktør i en brancheorganisation, gift med Michael som hun har tre børn med på hhv, 13, 17 og 19 år.

arrow Læs også: Vidste du det om Charlottenlund?

"Jeg har boet i Dyssegård siden 1978, kun med en enkelt afstikker til Virum på halvandet år. Min far købte mit barndomshjem i 1978 efter at have mistet sin hustru, min mor. Jeg var fem år, da vi flyttede ind i huset, som skulle danne ramme for en ny familie, og det blev det. En ny kone flyttede ind med to børn, og de fik endnu et sammen.

Det var en god, rar og lykkelig barndom i Dyssegård, hvor vi hver dag legede 'Jeg melder krig mod' ude på vejen. Det var også grunden til, at vi besluttede at købe huset i 2004 af min far og hans kone, der ville flytte i noget mindre. Det var da specielt at flytte ind i sit barndomshjem og sove i deres soveværelse, men ellers var det hyggeligt, at børnene fik onkel Steen og moster Lottes gamle værelser."

Konfliktløst liv sammen

"Dyssegård har selvfølgelig udviklet sig på samme måde som samfundet, men ellers er det ligeså trygt et sted at bo som i min barndom. Der er ikke meget, som har ændret sig. Knud og Irene bor stadig på den anden side af gaden.

Dyssegård er en relativ homogen bydel, hvor der er en stor grad af identifikation mellem de mennesker, som bor her, og vi lever et relativt konfliktløst liv sammen. Folk her er engagerede og generøse mennesker. Det vidner Facebook-grupper også om. Det er ufatteligt, hvad man kan få lov at låne af alt fra barnesæder til rystepudsere.

Der er mange på vejen, der ligesom mig, er vokset op i Dyssegård, men hvis man er vokset op et trygt sted, så vil man jo gerne give det videre til sine børn. Dybest set er jeg dybt inhabil i at bedømme Dyssegård, fordi jeg ikke har prøvet andet.

I forhold til de andre bydele har vi hverken handel eller erhverv som centrum, men skolen, kirken og stationen, der ligger indenfor en kort radius, som et samlingspunkt for Dyssegård.

Fortæl om din bydel
  • Det er muligt, at folk i Vestjylland tror, at alle folk i Gentofte er ens. Men som vi, der enten bor eller arbejder i Gentofte, udmærket ved, er der himmelvid forskel på Vangede og Skovshoved. Eller på Jægersborg og Klampenborg.
  • Villabyernes store sommerserie i år handler om alle nuancerne i Gentoftes ni bydele. Vi hælder den sorte og hvide farve i vasken og fylder i stedet paletten med ægte farver. Vi lader forskellige personligheder fra hver bydel fortælle om deres forhold til lige netop deres lokalområde.
  • Forrige uge begyndte vi serien med Skovshoved, dernæst tog vi til Gentofte, fortsatte mod bydelen Klampenborg for i denne uge at besøge Dyssegård. Rigtig god læselyst

Jeg ved ikke, om jeg opfatter mig selv som Dyssegård-borger, måske mere som Gentofte-borger i Dyssegård, men i forhold til skolen er der en stor identifikation i at være fra Dyssen. Uden skolen ville Dyssegård bare være et sted, hvor beboerne transporterede sig væk fra om morgenen. Med skolen, hvor der går mere end 700 elever, er det et sted, hvor forældre og elever mødes.

Jeg sad i otte år som formand for skolebestyrelsen. På et tidspunkt var der snak fra kommunen om at samle alle 7-8-9. klasser. Det kæmpede jeg indædt imod. Lige i Dyssegård ville det være med til at ødelægge samlingspunktet i elevernes nærmiljø, hvis de fra 7. klasse skulle pendle væk hver morgen. Heldigvis kom kommunen på bedre tanker."

Henrik Vittrup, 63 år, gynækolog med egen praksis i Virum, gift med Lene , som han har tre drenge på 38, 36 og 27 år med.

"Jeg er opvokset i Charlottenlund og har gået på Gammel Hellerup Gymnasium. I 1986 kom min gymnasiekæreste Lene og jeg hjem efter vores studietid i Aarhus og skulle finde et sted at bo med vores to børn. Jeg ville gerne tilbage til kommunen, fordi jeg synes, at der var gode rammer for en familie.

Dyssegård lå og ligger stadig som en lille enklave mellem to store veje med en kommuneskole. Dengang vi flyttede hertil, lå der også en købmand og et postkontor. Så der var meget landsby over det.

Jeg vil sige, at Dyssegård er en meget homogen bydel. Vi ligner hinanden herude, hvor næsten alle er akademikere. Jeg plejer at sige, at vi har de samme prioriteter, fordi vi er villige til at gå på kompromis på kvadratmeter for at få til lov at bo her. Der er ingen store huse her, så os i Dyssegård har taget nogle aktive kvalitetsvalg om, at småt er godt. Det betyder også, at vi er en bydel som er meget tæt og nærværende."

Fri for fordomme

"Dyssegård er også så heldig at være fredet for mange fordomme, da det er de færreste uden for Gentofte Kommune, som kender til bydelen. Vi er de kendte ukendte.

I Dyssegård er vi meget loyale over for det hus, som vi bor i. Du skal bære os ud. I de 35 år vi har boet her, har vi valgt Dyssegård til to gange. Vores hus brændte ned i 2012. Vi stod overfor et valg om at flytte fra Dyssegård. Mange af vores venner opfordrede os til at flytte ind til byen eller ud til vandet, men vi bestemte os for at blive og dø på Thulevej.

Skolen og de grønne stier langs Gentofterenden er det som for mig forbinder Dyssegård. Her er man på talefod med alle mennesker, når man går rundt på stier og veje. Der er en gengældelse. Alle ved, hvem den gamle mand med de to hunde er. I Dyssegård vil man stedet, og man vil hinanden. Vi er i øjenhøjde med hinanden og rummer hinandens livsfor- tællinger. Og så er Dyssegård et misundelsesfrit område. Noget som er meget sjældent i Gentofte."

Kirsten Iversen, 75 år, tidl. ledende fysioterapeut i Børneterapien, Bank-Mikkelsens Vej, ansat i 42 år. Gorm Dannisboe Iversen, 78 år, akademiingeniør. De har to børn på hhv. 49 og 45 år og 5 børnebørn 7-14 år.

"8. januar 1972 overtog vi huset på Kanalbuen. Vi boede på det tidspunkt i en lejlighed i Vangede, men ventede vores første barn og var derfor på udkig efter mere plads. Vi ville gerne blive i Gentofte Kommune, hvor Gorm er født og vokset op. Vi ledte i lang tid, men enten lå det et trist sted, var helt forfaldent eller også var det for dyrt. Så ringede Gorms søster og fortalte, at hendes venner ville sælge deres hus. Fra det øjeblik, vi drejede om hjørnet i buen, var vi solgt. Her var bare så dejligt.

Vi kendte ikke så meget til Dyssegård før, men nu fik vi både børnehaven Dyssen, skolen og kirken tæt ved. De første 20 år af vores liv, levede vi i tæt kontakt med de mange andre familier med jævnaldrende børn.

Vi flyttede dengang ind som "de unge", men i dag hører vi jo til de absolut gamle på vejen. Vores postnummer var i mange år 2860 Søborg.

I over 20 år kæmpede en ihærdig borgergruppe for, at vi fik eget postnummer, fordi folk ikke følte identifikation med Søborg. I 2004 lykkedes det at få postnummer 2870 Dyssegård."

Kan ikke ønske os mere

"Grunden til, at vi stadig bor her efter 50 år, er helt klart beliggenheden med Dyssegårdsparken i vores baghave. Vores soveværelse vender ud til parken, og når vi vågner om morgenen til udsigt og fuglekvidder, ja så kan vi ikke ønske os mere.

I en periode søgte vi efter noget større, fordi teenagebørnene fyldte mere. Men vi fandt aldrig noget, der matchede dette, og pludselig var børnene flyttet hjemmefra. Det er typisk for området, at folk bliver boende længe. Måske er det den lidt landsbyagtige stemning og roen, selvom vi ikke har gadekæret og købmanden.

Men vi har Dyssegårdsparken, som vi bruger flittigt. Ja, der bliver afholdt mange fødselsdage derovre, og til det årlige Sankt Hans bål samles vi altid rigtig mange.

Vores børn er flyttet tilbage til Dyssegård med deres familier, så vi alle bor fem minutter fra hinanden. Nu er det børnebørnene, der leger i parken og smutter over til os for at tisse eller få en tår vand.

Vi har altid haft et godt naboskab i Kanalbuen, det skal man også helst, når man bor så tæt. Kort efter, at vi var flyttet ind, havde vi en morgen en fontæne i haven, fordi et vandrør var sprunget læk. Straks kom naboerne og hjalp med gravearbejdet. Det er et godt billede på fællesskabet herude."

arrow Fortæl om din bydel: - I Charlottenlund bor vi i verdens smørhul
06. august 2021 kl. 07:56 Opdateret: kl. 14:22
arrow Vidste du det om Hellerup?
28. juli 2021 kl. 09:13 Opdateret: kl. 15:54
arrow Fortæl om din bydel: Flyder champagnen i 2900 Happiness?
28. juli 2021 kl. 07:57 Opdateret: kl. 15:54
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

KONTAKT OS