3. august 2021
Skovshoved Roklub har som den førsteklub nogensinde to hold med i slutspillet. Pressefoto
Skovshoved Roklub har som den førsteklub nogensinde to hold med i slutspillet. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skovshoved Roklub skrev kajakpolohistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skovshoved Roklub skrev kajakpolohistorie

Tredje og sidste runde af grundspillet ved DM i kajakpolo blev spillet i Odense i weekenden. Med hele to hold fra Skovshoved i top 5

Villabyerne - 21. juni 2021 kl. 16:56

Siden 2016 har Skovshoved Roklub haft to hold i den bedste danske kajakpolo-liga. Mesterholdet Lokomotiv Skovshoved med otte Danmarksmesterskaber i banken og talentholdet Skovshoved Dynamite, der fungerer som rugekasse for Lokomotiv Skovshoved.

arrow Læs også: Landshold trænet af regerende europamestre

Mens det altid har været målet for Lokomotiv Skovshoved at spille om medaljer, har målet for Skovshoved Dynamite været at forblive i ligaen.

Efter en fantastisk start på sæsonen ved de to første runder af Danmarksmesterskaberne drog begge hold til Odense med høje forventninger. Lokomotiv Skovshoved tog afsted som grundspillets nummer to - en plads, de meget gerne skulle forsvare for at få flest mulige point med til slutspillet.

Skovshoved Dynamite tog afsted som nummer seks, hvilket er en plads fra det eftertragtede slutspil - dog kun med ét point til femtepladsen, som blev indtaget af Holte Roklub.

Netop Holte Roklub var Lokomotivets første modstander, og en sejr ville gavne både Lokomotivets forsvar af andenpladsen og Dynamites jagt på femtepladsen. Holte beviste dog, hvorfor de bliver kaldt favoritdræberne og slog Lokomotiv Skovshoved 4-3.

Trods rollen som 'storebror' kunne Lokomotiv Skovshoved ikke hjælpe Skovshoved Dynamite i denne omgang.

Andenplads truet

Skovshoved Dynamites to første kampe var mod grundspillets nummer et og to; Silkeborgs Sønner og Lokomotiv Skovshoved. Taktikken var klar: Defensivt spil skulle sikre færrest muligt indkasserede mål, da der tidligere i sæsonen var spillet uafgjort mod den største konkurrent til femtepladsen. Taktikken lykkedes til dels, og trods to nederlag var kursen stadig sat mod målet.

Lokomotiv Skovshoved styrede sikkert toget igennem de sidste tre kampe i Odense med én uafgjort og to sejre, men grundet nederlaget til Holte Roklub i første kamp var andenpladsen nu truet af Kajakklubben Neptun, der åndede Lokomotivet lige i nakken.

Derfor var det nødvendigt, at Odense Kajakklub tog point mod Neptun i deres sidste kamp. Et afgørende mål i sidste sekund af kampen resulterede i en uafgjort mellem Odense og Neptun, og dermed sluttede Lokomotiv Skovshoved som nummer to i grundspillet - to mål bedre end Kajakklubben Neptun.

Bedre målscore

Nu gjaldt det Skovshoved Dynamites jagt efter femtepladsen. Første modstander var Holte Roklub, og her formåede talentholdet at gøre, hvad mesterholdet ikke kunne: at slå Holte Roklub i en dramatisk kamp, der endte 4-2!

Næste hold på menuen var Silkeborg Prospects, der ligesom Skovshoved Dynamite også er et talenthold, dog for Silkeborgs Sønner.

Efter 2x10 minutters højintens kajakpolo sluttede kampen 2-2, hvilket betød, at femtepladsen igen var afhængig af andre kampe. Holte Roklub og Odense Kajakklub spillede dagens sidste kamp, og Odenses 4-1 sejr over Holte Roklub betød, at Skovshoved Dynamite slutter som femmer i Danmarksturneringens grundspil med en bedre målscore end Holte på tre mål!

Dermed er det første gang i dansk kajakpolo, at én klub har to hold med til slutspillet ved Danmarksturneringen. Fremtiden er lys for Skovshoved Kajakpolo! jbl

arrow To nye livredderstationer kommer til Gentofte
23. juni 2021 kl. 19:25 Opdateret: kl. 14:21
arrow Lokomotivet tilbage på podiet ved DM
08. september 2020 kl. 17:00 Opdateret: kl. 13:04
arrow Skovshoved-roere ser frem mod VM i Rom
04. august 2020 kl. 18:15 Opdateret: kl. 14:50
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

KONTAKT OS