10. august 2020
Johannes Søbøtker, den tidligere guvernør over Sankt Jan og Sankt Thomas i Dansk Vestindien og dermed også slaveejer, har bl.a. sat sit aftryk i Gentofte som bygherre af Øregaard. Billede fra oregaard.dk
gallery icon

Se billedserie

Johannes Søbøtker, den tidligere guvernør over Sankt Jan og Sankt Thomas i Dansk Vestindien og dermed også slaveejer, har bl.a. sat sit aftryk i Gentofte som bygherre af Øregaard. Billede fra oregaard.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal Gentoftes arv fra kolonitiden mere frem i lyset?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal Gentoftes arv fra kolonitiden mere frem i lyset?

Hvor mange elever på Øregård Gymnasium er klar over, at de går i skole i et gammelt slaveejer-kvarter? Og skal vi tale mere om det nu, hvor Black Lives Matter protesterer mod racisme?

Opdateret 14. juli 2020 kl. 16:55
Villabyerne - 14. juli 2020 kl. 16:27
Af Gry Brøndum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forrige uge skrev Jørgen Kirkegaard til Villabyerne, at han som beboer på Duntzfelts Allé gerne så, at vi i Gentofte Kommune viste god vilje over for Black Lives Matter-bevægelsen ved at se nærmere på de sted- og vejnavne, der hylder fortidens slaveejere:

"Jeg er ikke så meget for at bo i slavehandlerkvarteret," sluttede han sin appel med budskabet om, at man måske skulle nedsætte et udvalg af historikere og ngo'er, som kunne zoome ind på området.

Verden over protesterer Black Lives Matter-bevægelsen mod diskrimination, efter at politiet i Minneapolis kvalte den sorte Georg Floyd under en anholdelse.

Og i Danmark har bevægelsen startet en omfattende debat om skjult racisme. Mens amerikanske borgere river statuer ned af statsmænd med slavehistorie, bliver den lille havfrue vandaliseret med teksten "racist fish".

Men skønt havfruen er ganske uskyldig i forhold til diskrimination, er der flere personligheder fra 1700-tallets Gentofte, som har knap så ren en sti.

Kolonitidens købmænd

Når Jørgen Kirkegaard griber fat i Duntzfelts Allé, er det fordi alleen i Hellerup, ligesom Hambros Allé og A. N. Hansens Allé, er opkaldt efter rige købmænd fra kolonitiden, der enten har ejet Øregaard eller handlet med Øregaards grundlægger Johannes Søbøtker, som i tilfældet Duntzfelt.

Øregaard Museum er et gammelt landsted, grundlagt af en 4. generations plantageejer på St. Croix, Johannes Søbøtker, der blev født på øen og blev storkøbmand og grosserer med eget landsted i Hellerup.

Siden fik han titel af vicegeneralguvernør i Dansk Vestindien, hvor han var med til at ophæve slaveriet i 1848, oplyser museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard fra Øregaard Museum, der på den baggrund ikke vil kalde kvarteret et slavehandlerkvarter, som Jørgen Kirkegaard skriver i Villabyerne, da mange af købmændene, der har lagt navn til vejene, ikke reelt har solgt slaver.

En anden markant herre fra kolonitiden er Ernst Schimmelmann, som boede på Sølyst og lagde navn til Schimmelmannsvej. Han arvede plantager i Dansk Vestindien og blev koloniens største slaveejer. Men han var også kendt som engageret humanist i sin samtid, hvor han blandt andet virkede som finansminister i Danmark og var med til at forbyde den transatlantiske slavehandel, ifølge historikere måske lidt mere grundet faldende sukkerpriser end menneskerettigheder.

Da man i Danmark for godt 100 år siden i 1917 stemte om, hvorvidt man skulle sælge De Dansk Vestindiske Øer til USA for 25 millioner dollars, ville vi have beholdt øerne, hvis Gentoftes stemmer havde været afgørende, viser kilder fra Lokalhistorisk Arkiv

Øregaard Museum

Men denne del af historien bliver skam allerede fortalt, oplyser museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard fra Øregaard Museum:

"Vi har en fast politik om, at man under en omvisning på Øregaard altid får fortalt, at der er nogle mennesker, der har betalt en meget høj pris for den herlighed, der er her i Søbøtkers gamle sommerbolig. Og vi har fast skiltning i museet, der lægger realiteterne frem," udtaler hun til Villabyerne og tilføjer, at Nationalmuseet må spille den primære rolle i formidlingen af denne danmarkshistorie:

"Jeg synes ikke, at Øregaard Museum, som ikke modtager støtte af staten, kan løfte opgaven alene med at formidle historien om slavegjorte mennesker - men vi kan bidrage til det, og det gør vi allerede," siger Sidsel Maria Søndergaard.

Oplys historien

For historiker Eva Greve Mortensen fra Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte er Black Lives Matter-bevægelsen en af flere bevægelser, der skubber til historieskrivningen og gør det muligt at vælge nye fortællinger.

Og det er positivt:

"Jeg tror ikke vejen frem er at slette historien. Men jeg tror, vi skal give mere plads til andre stemmer, end dem vi tidligere har hørt. Sorte, kvinder og handicappede skal til orde og fortælle deres versioner af historien også," siger hun til Villabyerne.

Og det er der flere kommunalpolitikere, som er enig med Eva Greve Mortensen, i:

Morten Løkkegaard (V) mener, at det er fint, at der kommer fokus på mange landes mere dystre fortider, når blot man ikke begynder at redigere i den:

"Vi skal bevare de referencer, der er lavet - og lære af dem. Der er en skræmmende tendens i tiden til ikke at ville vedkende sig vores fælles fortid - og tro, at man kan lade som om, den ikke har eksisteret ved at rive symbolerne ned," udtaler han til Villabyerne.

Nye skilte

Jeanne Toxværd, der sidder for Enhedslisten i Gentoftes kommunalbestyrelse, mener til gengæld, at Jørgen Kirkegaard har en vigtig pointe med sit forslag om mere oplysning:

"Vi kan ikke benægte vores fortid - heller ikke i Gentofte. Og vi skal helt klart have noget mere oplysning og undervisning om dette kapitel, for eksempel via skiltning på veje opkaldt efter personer, der har tjent deres formue ved slavehandel," foreslår Jeanne Toxværd:

"Det vil give børn og unge forståelse af, hvad det er for et samfund, vi lever i, så vi også kan blive opmærksomme på den hverdagsracisme, der eksisterer i Danmark og den ulighed, der reelt findes," siger hun og tilføjer:

"Vi har brug for en åben dialog om vores fortid - også den nære her i Gentofte - så vi kan lære af historien og bruge den viden i mødet med en globaliseret verden."

Villabyerne har spurgt borgmester Hans Toft (K) om følgende, hvilket vi har fået et skriftligt svar på:

Kan der blive tale om at skrive vejnavne om i Gentofte for at gøre op med en slaveejerfortid? Og skal vi eventuelt nedsætte et udvalg til at arbejde med det?

Til det svarer Hans Toft (K):
"Historien har vist, hvordan mange af verdens magthavere - og oftest ikke demokratisk valgte - har manipuleret med historieskrivningen og forsøgt at slette dele af historien, som ikke passede med deres syn på verden. Det har de sikkert haft mange, for dem gode, begrundelser for. Men det ændrer ikke ved, at forsøg på at slette spor af historien og især historiske fakta er manipulation, som man bør tage afstand fra," skriver Hans Toft (K) og fortsætter:

"Jeg ønsker ikke at undertrykke den synliggørelse af lokalhistorien, der sker gennem navnene på kommunens vejskilte. Og jeg ønsker ikke at sætte dette emne på den politiske dagsorden."

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

KONTAKT OS