6. juli 2020
Jesper Bay-Hansen med sin og Pia Müllers nye bog ?Hvad har du pakket i din magiske rygsæk i dag?? Foto: Gry Brøndum
gallery icon

Se billedserie

Jesper Bay-Hansen med sin og Pia Müllers nye bog ?Hvad har du pakket i din magiske rygsæk i dag?? Foto: Gry Brøndum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Selv Gentoftes børn har brug for en magisk rygsæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv Gentoftes børn har brug for en magisk rygsæk

Livskunst er ikke kun for voksne. Klinisk sexolog og læge Jesper Bay-Hansen med praksis i Ordrup har i samarbejde med sin kollega, læge og psykoterapeut Pia Müller, skrevet en højtlæsningsbog for de yngste

Villabyerne - 02. juni 2020 kl. 15:40
Af Gry Brøndum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Man kan godt kalde bogen en slags mentaltræning for børn," medgiver Jesper Bay-Hansen.

Men det er ikke en bog, der handler om, at vi skal præstere mere. Tværtimod:

"Vores bog skal faktisk sætte børn og voksne fri af det her pres," forklarer Jesper Bay-Hansen fra sin klinik på Ordrupvej med et æblemaleri hængende bag sig.

Det hænger meget godt sammen med de sunde "vitaminer", de to læger har valgt at putte i børnebogen bag forsiden med den fine regnbue og med de mange børnetegninger indeni:

"Det er en bog, hvor både store og små kan træne taknemmelighed for livet lige her og nu og mærke, hvad der faktisk gør dem glade," siger Jesper Bay-Hansen:

Om det så er hyggestunder med mor og far eller at kramme et træ, puste en ballon op i glade farver, lytte til musik, spise gulerødder og sove godt om natten.

"Vi taler i bogen om en magisk rygsæk, der føles let jo mere af alt det gode, du har i den. Hvis den er tom til gengæld, så bliver livet mere tungt. Det er det, der gør den magisk."

Ned i gear

Bogen har både kapitler til højtlæsning for børn med blå skrift og kapitler kun til de voksne med lilla skrift.

OM FORFATTERNE
Jesper Bay-Hansen

Er speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi med praksis i Villa Vitalis i Ordrup. Jesper har gennemført en amerikansk uddannelse i positiv psykologi og skrevet en række bøger om livsglæde og trivsel til voksne, herunder bestselleren Recepten på lykken fra 2011.


Pia Müller
Er praktiserende læge og uddannet psykoterapeut og har udover at holde foredrag og undervist i fysisk og mental sundhed gennem 25 år også udarbejdet kliniske vejledninger og pjecer om børn og overvægt og sunde vaner til hele familien for Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin.

På spørgsmålet om, hvorvidt sådan en bog nu ikke går hen og bliver endnu et pres på travle forældre, der prøver at være perfekte, er svaret "Tværtimod". "For de voksne skal lade være med at gøre deres travlhed til børnenes," siger Jesper Bay-Hansen.

Dét er en vigtig del af bogens budskab og går helt imod præstationssamfundet:

"De skal i stedet i gang med at finde ud af, hvad der faktisk skaber glæde og trivsel for deres børn," siger Jesper Bay-Hansen, der i høj grad blev inspireret til at skrive bogen efter en uddannelse i USA i positiv psykologi:

"Hvis vi voksne sammen med børnene kan øve os i at bruge fantasi og sprog til at udtrykke vores følelser, så kan vi også erkende, at vi ikke er vores følelser," siger Jesper Bay-Hansen, der ikke er i tvivl om, at det er vejen til livslang mental sundhed og robusthed.

"Vi er jo medskabere af vores egen virkelighed med den måde, vi møder og forstår den på, og det er børn også - hvis de får lov til det," siger Jesper Bay-Hansen med henvisning til den positive psykologi:

"Og det handler ikke bare om at være glad. Glade følelser udspiller sig jo på en baggrund af svære følelser. Kan vi udtrykke dem sammen med andre på en god måde, opbygger vi den tillid og selvværd, der er så vigtig for et godt liv."

Selvværd

Selv oplever han ofte i sin klinik, hvordan voksnes problemer i samlivet og i soveværelset trækker tråde helt tilbage til deres barndom og et lavt selvværd, fordi de ikke er blevet mødt, set og hørt på måder, der har stimuleret deres udvikling.

I dag taler vi ofte om, at mange unge vokser op og bliver psykisk sårbare. De mistrives og føler ikke, at de kan klare sig i en verden, hvor alle har meget travlt med at være seje, smukke og succesfulde på sociale medier, hvor solen næsten altid skinner.

"Med vores bog vil vi med rygsækken som metafor gerne sætte fokus på nogle værdier, der fører til daglig glæde, velvære og trivsel," siger læge Jesper Bay-Hansen: "For eksempel lærer børnene at forstå, at alle børn og voksne har forskellige rygsække, som kan forklare, hvorfor de opfører sig, som de gør."

Mangfoldighed

Det giver mere rummelighed over for forskellighed, og det er der også behov for i Gentofte, siger Jesper Bay-Hansen. Ikke mindst på grund af den udbredte perfekthedskultur, som han oplever:

"Mange børn her i kommunen lever jo i et reservat i Danmark, som socialt og økonomisk er meget privilegeret. Men midt i denne her velstand kan de stadig have stort behov for at lære at spørge sig selv: hvad gør mig egentlig glad?"

Det er nemlig ikke altid en eftermiddag med Fortnite eller en ny Prinsesse Elsa-dukke, der rammer børn lige i hjertet:

I bogen spørger en far sin 6-årige Emma, hvad der har gjort hende glad i dag:

"Hmmm ... det var, da vi lavede perleplader sammen - og mor kom med varm kakao til os," svarer pigen.

Mange børn her i kommunen lever jo i et reservat i Danmark, som socialt og økonomisk er meget privilegeret. Men midt i denne her velstand kan de stadig have stort behov for at lære at spørge sig selv: hvad gør mig egentlig glad

Jesper Bay-Larsen, læge og sexolog i Ordrup

Fakta om bogen
Titel:"Hvad har du pakket i din magiske rygsæk i dag"? udgivet d. 27. maj fra Forlaget Ella.

96 sider. Vejl. udsalgspris 229,95 kr.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

KONTAKT OS