16. maj 2021
Duehøgehunnen ser ud til at være parat. Foto: Torkild Kristensen
gallery icon

Se billedserie

Duehøgehunnen ser ud til at være parat. Foto: Torkild Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Høge i forårshumør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Høge i forårshumør
Villabyerne - 22. april 2021 kl. 13:53
Af Torkild Kristensen (tekst og fotos)

I det tidlige forår kan man i nordsjællandske skove, som her i Dyrehaven, komme ud for at høre en serie høje skrig og hvin, der varer i op mod 10 sekunder.

arrow Læs også: Billeder: Ørn møder høg i vintersol og frost

Det virker både mærkeligt og uhyggeligt, nærmest som om der foregik en kamp på liv og død, men det er tværtimod vore store høge, duehøgene, som er i gang med at forberede nyt liv - en ny generation - gennem at parre sig.

Når duehøgeparret sidst på vinteren har taget deres redeterritorium i besiddelse, sidder hunnen størstedelen af tiden i et højt træ midt i territoriet og holder vagt. Hannen foretrækker - når han ikke er på jagt - at opholde sig længere ude i territoriets periferi.

Hannen, som er en del mindre end hunnen, er også mere lavmælt og har et højere stemmeleje. På et tidspunkt begynder han at kalde forsigtigt med korte mellemrum fra territoriets udkant: "keck-keck-keck".

Det kan fortsætte i nogle minutter og komme fra forskellige steder. Hunnen sidder tavs og tilsyneladende upåvirket på sin gren, men pludselig udstøder hun et højt "kiack-kiack", efterfulgt af "viip-viip-viip".

Det er åbenbart et signal til hannen, der nu også skriger og lynhurtigt kommer strygende i lav højde og derpå stiger næsten lodret op for at lande på ryggen af hunnen, der nu har bøjet sig forover, så hendes ryg danner en platform.

I de ca. 10 sekunder, parringen varer, skriger og hviner begge fugle uafbrudt, og hannen basker kraftigt med vingerne for at holde balancen. Ganske vist ser det alt sammen ret voldsomt ud, men under hele forløbet gør hannen sig stor umage for at undgå, at dens flere centimeter lange fangere (klør) kommer til at skade hunnen.

Når parringen er overstået, sidder høgeparret tit et par minutter side om side, før hannen flyver tilbage til sin hvileplads eller ud på jagt.

Det bliver til mange parringer, inden hunnen en dag i april slår sig ned på reden for at lægge æg og ruge. Derefter er hun bundet til reden i omkring seks uger, hvor den ensformige tilværelse kun bliver afbrudt af korte pauser, når hannen et par gange om dagen kommer for at aflevere bytte til hende.

arrow Isfuglen er en juvel i novembermørket
06. december 2020 kl. 07:08 Opdateret: kl. 13:07
arrow Smukke billeder: Oktober-trækkende traner over Gentofte
21. oktober 2020 kl. 09:58 Opdateret: kl. 15:07
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

KONTAKT OS