8. august 2020
Hambros Allé er landets dyreste vej. Arkivfoto
Hambros Allé er landets dyreste vej. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så meget koster husene på Danmarks dyreste vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så meget koster husene på Danmarks dyreste vej

Landets tre dyreste vejnavne findes alle i Gentofte Kommune

Villabyerne - 14. juli 2020 kl. 02:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Du skal vinde i lotto, gifte dig til en millionformue, arve fra din rige onkel, opbygge et lukrativt forretningsimperium - eller måske det hele, hvis du vil slå dig ned som husejer på en af landets dyreste adresser.

I gennemsnit koster en dansk hus-kvadratmeter nemlig godt 15.000 kroner for øjeblikket. Men er drømmen at bosætte sig på en af landets dyreste veje, skal du af med intet mindre end 65.000-80.000 kroner mere for hver eneste én af slagsen. Det viser nye tal fra Boliga.dk.

"Samler man udbuddet af huse fra de seneste ti år, er det således Sundvænget, A.N. Hansens Allé og helt i front Hambros Allé, der indtager pladserne som de tre dyreste gader i landet. Her har husene i gennemsnit været udbudt til salg for kvadratmeterpriser på mellem 81.700 og lige knap 93.100 kroner," skriver Boliga.dk i en pressemeddelelse.

Alle tre veje ligger i Hellerup og strækker sig fra Strandvejen til Øresund. Gentofte Kommune - som Hellerup ligger i - er da også det sted i landet, hvor husene for øjeblikket er udbudt til salg for de næstdyreste gennemsnitlige kontante udbudspriser.

Et gennemsnitligt hus i kommunen står således til 11,26 millioner kroner, hvilket kun er overgået af de kontante udbudspriser i Frederiksberg Kommune, som lyder på 15,54 millioner kroner for et hus.

Til sammenligning lyder den tilsvarende udbudspris på et helt gennemsnitligt dansk hus for øjeblikket på 2,36 millioner kroner.

Det er altså i Gentofte, at du finder landets tre dyreste veje. De billigste ligger i Jylland i Lemvig Kommune.

Landets tre dyreste gader

Hambros Allé, Gentofte: 93.095 kr./m2

A.N. Hansens Allé, Gentofte: 83.439 kr./m2

Sundvænget, Gentofte: 81.714 kr./m2

Landets tre billigste gader

Strøggade, Lemvig: 2.518 kr./m2

Sejersvej, Morsø: 3.101 kr./m2

Fårevej, Lemvig: 3.411 kr./m2

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

KONTAKT OS