7. maj 2021
Mange ældre vil gerne bo på mindre plads mod mere samvær med andre. Det kan skabe en win-win-situation i Gentofte, hvor der bliver plads til flere børnefamilier, tænker Brigitta Rick. Modelfoto: Adobe Stock
gallery icon

Se billedserie

Mange ældre vil gerne bo på mindre plads mod mere samvær med andre. Det kan skabe en win-win-situation i Gentofte, hvor der bliver plads til flere børnefamilier, tænker Brigitta Rick. Modelfoto: Adobe Stock
Foto: LESZEK GLASNER/leszekglasner - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF savner blandede boligtyper og bofællesskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF savner blandede boligtyper og bofællesskaber

SF's Brigitta Rick bekendtgjorde i sidste uge, at hun ikke genopstiller i lokalpolitik, da hun ønsker at flytte i bofællesskab. Dem er der ikke nogen af i Gentofte Kommune, og det er et problem, mener hun

Villabyerne - 19. april 2021 kl. 06:26
Af Joachim Christensen

Den lokale befolkning bliver ældre og ældre, men det er boligmarkedet måske ikke helt gearet til. Gentofte Kommune har, med udgangspunkt i at hver 4. borger i 2030 vil være over 65 år, for nyligt nedsat et opgaveudvalg, der skal se på netop fremtidens boformer for seniorer.

arrow Læs også: Ophedet boligmarked: Så meget er priserne steget

Og det er særdeles tiltrængt, mener lokalpolitiker Brigitta Rick (SF).

Hun er en af dem, der brændende ønsker sig at flytte i bofællesskab. Så meget, at hun efter et halvt liv som Gentofte-borger planlægger at forlade kommunen og dermed muligheden for at genopstille til kommunalbestyrelsen, fordi hun vil bo i et bofællesskab.

De findes ikke i kommunen, og det er ikke bare ærgerligt for hende, men for rigtig mange, mener hun.

"At jeg må forlade kommunen for at få min boligdrøm opfyldt, peger på et problem, som, jeg mener, bør komme på den kommunale dagsorden fremover; vores boligpolitik. Vi er nødt til at vende en kedelig udvikling, hvor vi bliver færre og færre børnefamilier i Gentofte, hvor folk med gennemsnitlige indkomster har svært ved at finde noget at bo i, og hvor man ikke kan finde den type bofællesskaber, som jeg efterlyser," siger hun.

Brigitta Rick fremhæver, at der ifølge Realdania i dag er ca. 7.000 boliger i seniorbofællesskaber landet over, mens der til sammenligning er 80.000 ældre, som overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år.

"Folk vil gerne nøjes med mindre plads til gengæld for mere samvær med andre. Den mulighed skal man da også have i Gentofte," siger hun.

Opgangsfællesskaber

Et ønske om nye boligformer strander ind imellem ved det, at Gentofte Kommune er så fuldt udbygget. Men det forhindrer ikke Brigitta Rick i at se muligheder - nogle mere realistiske end andre. Hun drømmer om, at den saudiarabiske ambassade på Lille Strandvej, der har stået tom i årevis, kan få nyt liv, men også om at udnytte travbanen, hvis den gør alvor af flytteplanerne.

"Jeg tror godt, det kan lade sig gøre. Hvis vi kunne få en investor til at investere i travbanen og bygge boliger på bare noget af arealet, så ville det være et fantastisk område. I bagenden af travbanen ligger der fem parcelhuse i dag. Hvis man havde villet, kunnet man jo have lavet det til et bofællesskab dengang," siger hun.

Hun peger også på, at man kan lave opgangsfællesskaber med fællesspisning i lejeboliger, der kan gøre det mere attraktivt at bosætte sig der. Og når der nedrives huse på store grunde eller større villaer, så kunne man tænke i at slå grunde sammen og få plads til flere lidt mindre huse. Og så tror hun på, at netop seniorbofællesskaber kan være med til at frigive nogle kvadratmeter til de mest eftertragtede af alle indbyggertyper; børnefamilierne.

"Vi mangler jo i den grad børn i kommunen, og vi vil gerne have nogle boligtyper, som de har råd til at betale. Nogle af de ældre, der bor i de store huse - det er jo svært for dem, hvis de vil flytte et andet sted hen og blive boende i kommunen, der er ikke rigtig nogle gode alternativer. Hvis de kunne flytte ud og stadig have egen bolig, så ville vi frigøre nogle af boligerne til børnefamilier. Det er winwin," mener Brigitta Rick.

Hun er klar over, at alle hendes idéer nok ikke kan føres ud i livet, men det er det, som et nyt opgaveudvalg skal undersøge. Hvad kan lade sig gøre, hvad er realistisk. Udvalgets arbejde sættes i gang til maj.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

KONTAKT OS