17. oktober 2021
Hans Rasmussen modtog Ældreprisen ved en reception tirsdag eftermiddag på Gentofte Rådhus. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Hans Rasmussen modtog Ældreprisen ved en reception tirsdag eftermiddag på Gentofte Rådhus. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prisregn på vej ud ad døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prisregn på vej ud ad døren

Som nogle af sine sidste handlinger som Gentoftes borgmester overrakte Hans Toft både Ældreprisen og Miljøprisen i sidste uge

Villabyerne - 18. maj 2021 kl. 15:51
Af Jesper Bjørn Larsen

Selv om det længe har stået klart, hvem der skulle modtage Miljøprisen og Ældreprisen for 2020, blev de to priser først uddelt på Gentofte Rådhus i sidste uge. Det skyldes selvfølgelig alle de restriktioner, der mere eller mindre har umuliggjort enhver samling - og dermed også fejring - af mennesker siden december 2020.

arrow Læs også: DEBAT: Hvorfor er døren låst for handicappede?

Men i sidste uge lykkedes det, og det var daværende borgmester Hans Toft (K) synligt tilfreds med. Ja, han lagde faktisk ikke skjul på, at han var glad for, at nogle af hans sidste handlinger som borgmester var at fejre nogle af de ildsjæle, Gentofte er så rig på.

Tirsdag eftermiddag var det tid at hylde Hans Rasmussen, der fik overrakt Ældreprisen 2020. Borgmesteren roste Hans Rasmussen for hans mangeårige indsats for at sikre gode forhold for alle borgere, og det forbilledlige samarbejde mellem kommunen, brugerorganisationer og Handicaprådet fik Hans Rasmussen en stor del af æren for.

"Hans Rasmussen har som tidligere formand for Handicaprådet i Gentofte arbejdet utrætteligt for borgere med funktionsnedsættelser. Med dagens overrækkelse synliggør og anerkender vi en flot indsats for de ældre borgere i kommunen. Stort tillykke med prisen," sagde Hans Toft.

Hans Rasmussen, der er født med et synshandicap, var i 2006 med til at danne kommunens handicapråd, der fortsat arbejder tæt sammen med kommunen. Hans Rasmussen var i mange år også formand for Handicaprådet og er i dag, selvom han er gået på pension, fortsat rådets suppleant, ligesom han stadig er formand for DH Gentofte.

Et godt samarbejde

Der var også mange roser til den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, da Miljøprisen 2020 blev overrakt ved en reception på rådhuset onsdag eftermiddag.

"Vi har altid haft et godt samarbejde, og der har altid været en god dialog. I har måske nok været lige så standhaftige, som jeg har været på andre områder, men I har været med til at sætte en dagsorden. Hvad jeg ikke har hørt om grønne træer gennem tiden. Jeg kunne altid være sikker på, at der var et pip - eller måske endda et råb - fra jer, hvis vi havde planer om at fælde et træ i forbindelse med et byggeri. Men I har også været pragmatiske og lyttet til os, hvis vi havde en god begrundelse og planer om en nyplantning, og det vil jeg gerne takke jer for," lød det bl.a. fra borgmesteren.

Hans Toft roste de lokale naturaktivister for deres mange gode initiativer gennem årene, men mindede dem også om, at de grønne initiativer - lige som så meget andet - altid er afhængige af, at pengene er til stede.

"Stort tillykke til jer, tak for jeres store indsats. Hvis I nogensinde får brug for nogle gode råd, så er jeg klar," tilbød Hans Toft.

Fik pip fra borgmesteren

Så var det blevet tid for Ulrik Reeh, formanden for DN Gentofte, til at sige et par ord.

Han nævnte Grøn Guide som et af de fremmeste eksempler på samarbejdet mellem foreningen og Gentofte Kommune. Og så fremhævede han det store, gamle egetræ ved Skovgårdsskolen, som Gentofte-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening faktisk fik reddet i forbindelse med den store skoleudbygning i nullerne.

"I dette sluttede forum vil jeg godt komme med en afsløring. Det var jo faktisk dig, Hans, som vi fik et pip fra, om at der muligvis var nogle fredningsmuligheder, vi burde undersøge," fortalte Ulrik Reeh.

Han takkede forvaltningen i Gentofte Kommune, som foreningen altid har haft et fortræffeligt samarbejde med.

"Det skyldes jo nok, at begge parter har en rolig, afslappet holdning, hvor man kan snakke om tingene. Sådan har det altid været i Gentofte, og det er vi glade for. Og så er det jo prikken over i'et med Miljøprisen. Vi vil bruge pengene (25.000, red.) på at skabe et nyt medie, som man kan opleve naturen i Gentofte med, måske et fugletårn. Og det kan da godt være, vi får brug for lidt hjælp til byggeansøgningen, Hans. Jeg kan allerede nu afsløre, at vi har kigget lidt på Brobæk Mose," sagde han.

arrow Hæder til de handicappedes utrættelige forkæmper
27. april 2021 kl. 16:17 Opdateret: kl. 15:17
Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS