20. oktober 2021
Unge spejler sig i dag i smartphonens glansbilleder, og det kan være med til at skabe en usund følelse af utilstrækkelighed, mener sognepræst Katrine Bjørn Andersen. Modelfoto: AdobeStock
gallery icon

Se billedserie

Unge spejler sig i dag i smartphonens glansbilleder, og det kan være med til at skabe en usund følelse af utilstrækkelighed, mener sognepræst Katrine Bjørn Andersen. Modelfoto: AdobeStock
Foto: New Africa - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præstetanker: Der er i dag ikke plads til fejl, sprækker eller nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præstetanker: Der er i dag ikke plads til fejl, sprækker eller nederlag
Villabyerne - 26. september 2021 kl. 08:00
Af sognepræst Katrine Bjørn Andersen, Ordrup Kirke

På et tidspunkt købte jeg nye bøjler. Nye bøjler over hele linjen. Ud med det gamle rod af plastik- og metalbøjler fra butikker og renseri. Nu skulle det se ensartet og strømlinet ud. Men hurtigt bredte tendensen sig. Første skulle bøjlerne hænge samme vej, så skulle tøjet også hænge i orden, jakker for sig, skjorter for sig og så videre. Og langsomt overtog mønstre og orden skabe og skuffer - og senere lagde jeg også livet til rette med tilsvarende orden i vaner og rutiner.

Eksemplet med bøjlerne er for mig gået hen og blevet et billede på stræben efter perfektionisme. Intentionen var at få styr på tingene, men jeg endte desværre med stik modsatte resultat, nemlig følelsen af utilstrækkelighed, for man kan blive ved.

Jeg har lige været i godt selskab med forfatter Olga Ravn og hendes bog 'Mit arbejde' om at blive mor. Hun beskriver, hvilken skruetvinge unge mødre er i, fordi der uafladeligt opstilles påbud og anvisninger på, hvad de skal, og hvad de ikke må. Ve den gravide kvinde, der drikker et glas rødvin med sin kæreste!

Og i deres idealistiske stræben efter at blive gode og dygtige mødre, så slås de omkuld af utilstrækkelighed.

Jeg kan sagtens huske påbud og anvisninger om, hvad man måtte og ikke måtte; og skammen, hvis man ikke gjorde som sundhedsplejersken eller sundhedsstyrelsen anbefalede. Jeg bilder mig dog samtidig ind, at vi, der er vokset op uden internet, har haft lettere ved at sige pyt end de unge, der vokser op nu, med en telefon i hånden.

Jeg var barn i 70'erne, teenager i 80'erne og ung i 90'erne. Min verden var mit hjem, min skoleklasse, mit lokalområde. Senere blev verden større, jeg flyttede til København, indgik i faglige fællesskaber med andre studerende, flyttede på kollegie osv. Men uanset så var det spejl, jeg spejlede mig i, andre mennesker, jeg mødte fysisk i real time. Helt almindelige tredimensionelle mennesker uden filtre og med såvel gode som dårlige dage.

De unge i dag vokser op med et helt andet spejl. Spejlet er lige ved hånden. Det er et spejl til hele verden 24/7 som oftest velredigeret og nøje tilrettelagt. Hvor jeg spejlede mig i mine venner, og hvor en god eksamen den ene dag blev fejret, og et dårligt resultat den anden blev taget hånd om med et kram og en opmuntring. Hvor kærestesorger og problemer med forældre blev snakket og bearbejdet men også drillet og joket med, så er de unge i dag udsat for et glansbillede. Der er ikke plads til fejl, sprækker eller nederlag. Og tilbage står utilstrækkelighed og oplevelsen af, at man er en fiasko.

Det bliver en ond cirkel, som ikke er til at komme ud af, med mindre man erkender, at utilstrækkelighed er noget, man skal leve med. Hvis man bliver ved med at bilde sig selv ind, at man kan løbe fra utilstrækkelighed eller organisere sig fra den. Eller tror, at man kan købe sig til det perfekte eller lyve for sig selv og andre, så får man travlt. Utilstrækkelighed kan ikke knokles eller sminkes væk med materielle ting. Hvis vi ikke skal blive syge, bliver vi nødt til at sige stop og pyt til mange af de påbud, vi overdynges med dagligt (hvor fornuftige og evidensbaserede de end er).

Til det at være menneske hører, at vi er utilstrækkelige. Det er først, når vi holder op med at løbe fra det eller holder op med at forsøge at magte alt. Det er først, når vi ser utilstrækkeligheden i øjnene og bliver venner med den, at vi kan blive frie.

Til det at være menneske hører magtesløshed, sårbarhed og utilstrækkelighed. Det kan ikke være anderledes. Og hvis vi holdt op med at kæmpe så meget imod, så kunne det være, at der blev tid og energi til at grine lidt af det hele og os selv.

Det er jo fuldstændig lige meget, hvad farve bøjlerne har!

I løbet af september og oktober begynder konfirmandundervisningen rundt omkring i Gentofte Kommunes kirker. Mange unger lider i dag af angst, depression og selvskade. Højskolelærer

Christian Hjortkjær fra Silkeborg Højskole har skrevet bogen 'Utilstrækkelig' med undertitlen 'Hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge'. Den kan varmt anbefales til forældre, der synes det er svært at forstå, at børn, der er født med alle muligheder, bliver syge, triste og bange.

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS